Debat: Sandt og falsk om den russiske besættelse af Bornholm

LÆSERBREV

I TV2's indslag klokken 19.45 den 5. april om 75-året for russernes afrejse havde man inviteret Søren Pind til at fremsætte nogle betragtninger. Var Bornholm blevet svigtet ved befrielsen? Skulle der gives en officiel undskyldning? Hertil sagde Søren Pind, at man aldrig har fået nogen officiel forklaring på, hvorfor det ikke kunne være anderledes, og at det, han kunne ønske sig, var, at man åbnede arkiverne helt og fuldt og fik en ordentlig forklaring. "Der er stadig papirer i arkiverne den dag i dag, som ikke kan offentliggøres. Og den egentlige begrundelse for, hvorfor man gjorde, som man gjorde, er aldrig kommet frem".

På hvilket grundlag, Pind udtaler sig, er ikke godt at vide. Allerede i 1996 fremlagde Bent Jensen i bogen Den Lange Befrielse en gennemgribende, kildebaseret redegørelse for begivenhederne, der førte til bombardementerne og den russiske besættelse. Problemet er ikke, at arkiverne ikke er åbnet helt og fuldt, for det er de. Problemet er, at Søren Pind med sine urigtige udtalelser puster liv i myten om, at politikerne undlod at handle, da begivenhederne tog fart på Bornholm, at katastrofen kunne være afværget ved rettidig omhu fra København.

Sandheden er den, at Bornholm på grund af sin beliggenhed i det russiske operationsrum var et oplagt mål for russiske styrker, og den øverstkommanderende for de vestallierede styrker, general Eisenhower, forstod dette og ville derfor ikke give tilladelse til at lade en engelsk styrke flyve til Bornholm uden først at have spurgt russerne, om det kom på tværs af deres planer. Og da han spurgte den 8. maj, svarede russerne først den 10. maj, at de allerede var på Bornholm.

Hvad man med god grund kan bebrejde, den danske regering er, at den lod det meste af et år hengå, inden man bad gæsterne om at rejse hjem.