For Venstre er det vigtigt, at samfundet indrettes, så vi har plads til valgmuligheder for den enkelte.
Jacob Ellemann Jensen fremhævede, at friheden er under pres, når gymnasieelever ikke kan vælge uddannelsesinstitution, eller når de ældre ikke kan vælge bolig og livsform.
I vores samfund skal vi ikke være bange for at blive gammel, det offentlige system skal ikke indrettes, så de ældre mister retten til selv at bestemme.
Formanden kom ind på, at partiet vil arbejde for retten til at arbejde så længe og så meget, man som ældre ønsker, uden modregning i pensionen.
Landbrugsaftalen er i hus, og det vakte stor glæde, fordi Venstre havde fået sat fingeraftryk på aftalen og samarbejdet mellem de blå partier havde været frugtbart og betydet vigtige resultater.