Det er til at tude over at læse, at det kommunale budget nu er endelig vedtaget af Socialdemokraterne og Venstre.
Hvis jeg bliver valgt til kommunalbestyrelsen, vil jeg gerne være med til at åbne budgettet igen for at se, om vi dog ikke kunne gøre det bedre, os der sammen står udenfor. Det skal være det første vi i Radikale Venstre vil foreslå. Det bliver utrolig vigtigt at få det åbnet så hurtigt som muligt, så initiativer for eksempel vedrørende rådhusbyggeriet, kan stoppes så hurtigst som muligt, så vi undgår, at vi efterfølgende skal håndtere igangsættelser, som bliver stemt ude i et nyt budget.
Jeg opfordrer derfor alle partier uden for budgetforliget til, at vi kigger på løsninger, der kan sikre især børn og unge i større udstrækning, end det nu besluttede budget gør. Jeg er sikker på, at vi sammen kan gøre det bedre, også selvom vi ikke altid er enige. Lad os sammen lytte, finde løsninger og lave det om.