Debat: Naturen er noget rod

Skal man græde eller le? spørger Jakob Marschner i en leder om slåning af grøftekanter 26. august.

Naturfredningsforening på Bornholm har i årevis arbejdet for, at naturhensyn tænkes ind ved slåningen af grøftekanterne.

Vi hilser det derfor velkommen, at kommunen slår grøftekanterne mindre end tidligere. Vi hilser det også velkommen, at kommunen gør opmærksom på, at den stadig mere udbredte praksis med, at man slår vejkanterne med sin havetraktor, ikke er god for naturen. Naturen er ikke pæn og ordentlig, og den trives ikke på en slået græsplæne.

Dermed ikke sagt, at der ikke kan arbejdes mere med, hvordan hensynet til naturen bedst muligt varetages. I DN Bornholm ser vi fx gerne, at det afslåede græs opsamles, så vejkanterne bliver mere næringsfattige. Det vil gøre naturindholdet i vejkanterne endnu større.

Trafiksikkerheden og vejenes tilstand skal naturligvis tilgodeses, men der er et stort spillerum for samtidig at tage hensyn til naturen.

Bornholm har omkring 1.100 km lande- og kommuneveje og derfor over 2.200 kilometer vejkanter, som er kommunens ansvar. Med en gennemsnitlig vejkantbredde på 1,5 meter, giver det et areal på mere end 330 hektar. (Frit efter Fra ture i Bornholms Natur af Finn Hansen).

Med tilbagegangen for de bornholmske enge og overdrev, har vejkanterne fået stadig større betydning som levesteder og spredningsveje for mange af øens vilde planter og dyr.