Debat: Manglende telefonnummer på coronatesten

Debat: Manglende telefonnummer på coronatesten
Pressefoto
| ABONNENT | 27. APR 2021 • 13:34
Af:
Tage Jensen
Søndre Lyngvej 37
Årsballe
| ABONNENT
27. APR 2021 • 13:34

Vi har netop været på en endagstur til København, tirsdag den 20. april.

Derfor først en coronatest hos Falck i Rønne mandag middag. Negativ for os begge. Vi får også udleveret testen på papir, hvis nu elektronikken skulle svigte – så langt så godt.

Morgenafgangen fra Rønne forløb helt uden problemer, ingen kontrol ved færgen, ingen kontrol ved ankomst til Ystad og ingen kontrol ved ankomst til Danmark. Men så skulle vi hjemad og sikke en oplevelse. Vi mener, vi var på den helt sikre side. Medbragte pas, gyldig coronatest – endda på papir – og underskrevet i Rønne.

MEN der tog vi fejl, attesten var slet ikke gyldig, fordi den var jo uden telefonnummer! Så blev vi udtaget til ekstra kontrol, ind til siden og blev vist hen til hovedkvarteret. Her afleverede vi pas og attest, hvorefter tre mand med vores pas og papirer gik ind på kontoret og undersøgte et eller andet. Efter cirka fem minutter fik vi endelig lov til at køre videre.

Mine overvejelser om forløbet: Enten har vi mødt en flok uvidende svenske polis'er, eller også var der virkelig mangler ved vores dokumentation. Der skal måske være et telefonnummer på attesten, således at man let kan kontrollere, om vi nu selv har lavet attesten. På den anden side, så har de vel nummeret til Falcks hovedkontor også der ved grænsen til sverige?