Debat: Kun Nye Borgerlige forsvarer liberalismen

Debat: Kun Nye Borgerlige forsvarer liberalismen
"Pernille Vermund begår ikke de fejl, der udraderede Liberal Alliance", skriver Jens Rasmussen fra Klemensker, som er medlem af bestyrelsen i Nye Borgerlige Bornholm. Arkivfoto: Berit Hvassum
LÆSERBREV | BORNHOLM | ABONNENT | 26. SEP 2021 • 10:56
Af:
Jens Rasmussen
medlem bestyrelsen i Nye Borgerlige Bornholm
LÆSERBREV | BORNHOLM | ABONNENT
26. SEP 2021 • 10:56

Danmark er blevet et socialdemokratisk samfund, hvor borgerlige og liberale værdier kun høres som svage ekkoer fra fortidens skåltaler ved landsmøderne. Tryghed er nu temaet, og en liberal vækst- og værdipolitik ligger meget langt fra danskernes politiske ønskeliste, desværre.

Da Liberal Alliance nu er i respirator på den politiske intensivafdeling, er liberal politik nu udelukkende repræsenteret af Nye Borgerlige, som har modet til at stå for en slankning af den offentlige sektor, en reduktion af skattebyrden og en håndfast udlændingepolitik, der tager udgangspunkt i danske interesser og ikke i internationale konventioner.

Pernille Vermund begår ikke de fejl, der udraderede Liberal Alliance. Hun ser ikke Nye Borgerlige som tungen på vægtskålen, der kan styre dansk politik selv med forholdsvis få mandater, som var Liberal Alliances hedeste drøm og ambition. Vermund er derimod en målrettet værdipolitiker, der ser det som sin opgave at repræsentere den rene national-liberale vare med hovedvægt på en levende, dynamisk vækstøkonomi og en migrantpolitik, der holder islamiske velfærdsgratister ude af landet.

Vermunds robuste forsvar for Inger Støjbergs kamp mod barnebrude i Danmark vil give hende en del flere mandater ved næste valg. Udrensningen af Støjberg bliver dyr for Venstre.