Debat: Kommunen svarer på Grønne Rønnes otte kritikpunkter

SYNSPUNKT

Onsdag bragte Bornholms Tidende et debatindlæg fra Borgergruppen Grønne Rønne. Gruppen indledte indlægget således:

"Kære konsulenter, kære politikere og øvrige interesserede. Vi i borgergruppen Grønne Rønne følger med forventning (og spænding) processen med at virkeliggøre den strategiske udviklingsplan for Rønne. Aktuelt har vi fulgt debatten vedrørende planer om at flytte hovedbiblioteket til Dams Gård. Vi har ikke mødt argumenter, der overbeviser os om, at biblioteket skal flyttes."

Centerchef Natur, Miljø og Fritid, Louise Lyng Bojesen, og centerchef for Udvikling og Plan, Søren Møller Christensen, svarer heri på Grønne Rønnes otte kritikpunkter af kommunens argumenter for at flytte Biblioteket til Dams Gård.

1) Frygt for afmatning af bymidten, hvor biblioteket vil tilføre liv med op til 800 daglige brugere.

Grønne Rønnes kommentar:

Er der taget højde for, at Rønne ligger på en ø, som gør, at den er eneste større by og dermed naturligt centrum – også i fremtiden? Øens beboere smutter ikke lige til andre større byer. Derfor dur erfaringer fra byer af lignende størrelse mindre. Mange har budt ind med ønsker om at bruge Øens Hus (eller hvad det nu kommer til at hedde) sådan, at en kombination af kulturskole, kulturværksteder, øvelokaler, Galleri Rasch og lignende samt diverse foreninger efter vores mening rigeligt vil fylde stedet og skabe liv.

Centerchefernes svar til punkt 1

– Rønne og Bornholm er ganske rigtigt særegne størrelser. Alligevel er der dog også en række parallel-ler i forhold til de erfaringer, som vi ser i bymidten i andre hovedbyer i Danmark. I arbejdet med først den strategiske udviklingsplan i 2019 og aktuelt nu et muligt kulturhus, har vi dog haft en tæt dialog med de erhvervsdrivende, der har butikker, restauranter og caféer på og omkring Store torv. De for-tæller, at de har kunnet mærke et fald i kunder og besøgende de senere år. Det skyldes ikke mindst, at mange elever fra gymnasiet og VUC er rykket ud til Campus. Der er desuden etableret en del store dagligvarebutikker i de seneste par år, som pga. deres størrelse er placeret udenfor bymidten. Det ak-tuelle arbejde har sit afsæt i den beskrevne situation og har til formål at pege på, hvordan man bedst får styrket og fremtidssikret en levende bymidte.

2) Brugere kan nemt kombinere biblioteksbesøg med andre byærinder.

Grønne Rønnes kommentar:

Det kan og gør man allerede i dag. Biblioteket ligger 5-6 minutter væk. Er det langt?

Centerchefernes svar til punkt 2

– Det er ganske rigtigt ikke langt væk, men det er stadig to forskellige steder, og de færreste går i dag de 5-6 minutter, når de nu alligevel er i bymidten. Det, som kan opnås ved at flytte biblioteket er, at det er nemt at gøre mere end én ting. Når børnene er på Kulturskolen til musikundervisning kan man låne en bog og tage en kop kaffe i cafeen. Når man har været til møde i kortklubben kan man blive hængende i cafeen og læse en avis, mens man venter på aftenkoncerten på udescenen.

Erfaringerne fra andre kulturhuse er, at der er to centrale ting, som skal til for at et kulturhus bliver et aktivt og attraktivt mødested:

- Nærhed mellem mange kulturelle tilbud

- Et uformelt mødested, hvor man ”bare kan gå ind”

Biblioteket er både en aktiv kulturinstitution med mange daglige brugere, og det er vores bedste eksem-pel på et sted, hvor vi alle ved, at vi altid kan og må komme forbi. Det aktive mødested kan godt opstå uden biblioteket, og der vil også blive fremlagt 3 forskellige scenarier for, hvordan det kommende kul-turhus kan udformes. Biblioteket indgår kun i ét af disse tre scenarier, men det er entydigt det scenarie, som vil have størst effekt for at fastholde byliv i Rønne bymidte, og det er det eneste scenarie, hvor råd-giverne vurderer, at en cafe kan inkluderes.

3) Tiltrækning af unge fra campus til bymidten.

Grønne Rønnes kommentar:

Biblioteket ligger i dag meget tæt på Campus og er i gang med at etablere et samarbejde om studierelaterede lån. Hvilke særlige nye muligheder i et eventuelt nybygget bibliotek vil gøre dette bibliotek ekstra attraktivt for unge? Og kunne disse muligheder ikke ligeså godt tilføjes det nuværende bibliotek?

Centerchefernes svar til punkt 3

– Bibliotekets nuværende samarbejde er et godt og vigtigt initiativ, og der kan altid udvikles flere tilbud. Erfaringerne viser dog, at unge bliver tiltrukket af at være der, hvor andre unge er, og hvor der er liv. Det er derfor forventningen, at et levende hus med et miljø, hvor de der øver musik kan møde dem, der går til drama, og dem der hænger ud for at spille bordtennis vil give biblioteket endnu bedre mulighe-der for at få fat i de unge.

4) Nemmere tilgængelighed for flere brugere.

Grønne Rønnes kommentar:

Hvor er dokumentationen for dette? Som det ses af utallige læserbreve, fremhæves den nuværende lette tilgængelighed for alle netop.

Centerchefernes svar til punkt 4

– Det er rigtigt, at biblioteket i dag har god tilgængelighed for alle i bil. Tilgængelighed skal dog ikke kun måles i, hvor nemt det er at komme til et sted i bil. Tilgængelighed handler også om, at et tilbud er nemt tilgængeligt ved at være placeret der, hvor eksempelvis børn og unge er i forvejen.

5) Tilstrækkeligt med p-pladser (ifølge måling), selvom man nok skal lede lidt mere.

Grønne Rønnes kommentar:

Vi er langt fra overbevist om, at dette er rigtigt, og i øvrigt er det ikke særlig fremsynet, at generere mere biltrafik i bymidten (jf. bekymringerne omkring p-pladser ved nye boliger i det tidligere gymnasium.)

Centerchefernes svar til punkt 5

– Analysen fra rådgivningsfirmet viser, at der er en del ekstra kapacitet i Rønnes centrum, og at der til hver en tid er et sted mellem 200 og 300 ledige pladser. Deres antagelser er, at udfordringen måske ik-ke er antallet af parkeringspladser, men at det kan være svært at finde de ledige pladser. De forslår derfor et nyt digitalt henvisningssystem. Analysen er samlet i en trafikplan, som forventes sendt i høring før sommerferien. I den sammenhæng vil alle få mulighed for at løse og kommentere på analysen og dens konklusioner.

6) Måske nødvendigt for at tiltrække fondsmidler.

Grønne Rønnes kommentar:

Det afhænger vel af, hvor visionære planerne for udvikling af Dams Gård er. I stedet for at bruge mange penge på at flytte et velfungerende bibliotek, bør der satses på, at det kommende vindende arkitektfirma laver planer, der er så spændende, at fonde gerne støtter.

Centerchefernes svar til punkt 6

– Helt enig – det gælder om at få lavet et spændende og nyskabende hus, der gør en forskel for den enkel-te borger og for Rønne som by. Og det er ikke udelukket, at vi kan få tiltrukket fondsstøtte til et projekt uden biblioteket. Efter udvalgsbehandling i juni fremlægges tre scenarier til offentlig drøftelse, når et af disse er prioriteret af politikerne vil der forestå et arbejde med at tiltrække fondsmidler. Når det store scenarie fremhæves skyldes det dog, at vi har en klar formodning om, at et projekt, som kan sandsyn-liggøre en stor effekt for bymidtens liv, vil have større potentiale for at tiltrække fondsmidler, end et pro-jekt med mindre effekt. Projektets arkitektur forventes ikke at have større betydning for mulighederne for at tiltrække fondsmidler.

7) Nødvendigt hvis der skal være en forpagtet cafe.

Grønne Rønnes kommentar:

Vi er helt enige i, at en cafe vil være et hjerte i huset, som et fælles mødested. Det rigtige mix af husets brugergrupper (også uden biblioteksgængerne), tror vi kan bære en forpagtning. Ellers er Bornholm berømt for sine mange frivillige, så det er muligt at samle en gruppe, der vil stå for en cafe, hvor også fællespisning i ny og næ kunne indgå.

Centerchefernes svar punkt 7

– Erfaringerne fra andre kulturhuse viser, at det er afgørende, at en evt. cafe er åben hver dag fra mor-gen til aften. På den måde skabes et mødested, hvor man altid ved, at man kan komme forbi. Hvis bibli-oteket er inkluderet i kulturhuset er det rådgivernes vurdering, at der vi være nok mennesker til, at en cafe vil kunne forpagtes ud. Omvendt vurderer de, at et kulturhus uden biblioteket ikke vil kunne bære en cafe, der er bortforpagtet. Her er alternativet som I nævner en frivilligt drevet café. Hvor ofte en så-dan cafe vil kunne have åbent, og om det er et langtidsholdbart koncept skal undersøges nærmere, hvis det scenarie vælges.

8) Mulighed for at lave fælles ledelse/drift på nogle områder, hvilken kan give budgetmæssige besparelser.

Grønne Rønnes kommentar:

Det er forståeligt, at besparelser ved fælles ledelse/drift er fristende, men desværre er det sjældent, at det resulterer i større engagement og følelse af tilhørsforhold, fordi ”kommandovejene” oftest bliver lange og uoverskuelige.

Centerchefernes svar punkt 8

– Som Thomas Thors (S) har redegjort for i sit synspunkt i Bornholms Tidende den 11. maj vil en flytning af biblioteket ikke ske for at opnå driftsbesparelser. Det vil i stedet være en betydelig investering i kulturen i form af øget drift og betydelige anlægsinvesteringer. Hvordan organiseringen af et kulturhus vil komme til at være er endnu ikke afklaret, og det vil afhænge af hvilket scenarie, der vælges. Det er dog erfaringen fra andre kulturhusprojektet, at det er vigtigt, at der er nogen, som arbejder for at løfte hele huset og skabe synergi mellem de mange aktiviteter

Grønnes Rønnes afsluttende bemærkning

Sidst men ikke mindst frygter vi, at en ny stor bibliotekstilbygning vil skygge for de nuværende bygningers lokaler og snuppe for stor en del af uderummet på stedet, som netop giver mulighed for nye udfoldelsesmuligheder for os borgere: eksempelvis en lille amfiscene, lege-plads, flere opholdskroge, så billedskolen kan rykke ud og arbejde eller husets brugere holde pause, hygge sig, samtale osv.

Ligesom vi frygter, at tilbygningen vil kræve så mange ressourcer, at de øvrige områder inde og ude renoveres middelmådigt.

Centerchefernes afsluttende svar

– En vital del af projektet handler om at etablere et godt uderum, netop med en udescene og mulighed for samarbejde mellem de forskellige aktører, der kommer til at have deres gang i og omkring kulturhuset. Hvordan eventuelt nybyggeri kan udformes, så det løfter området i stedet for at skygge for eksisterende kvaliteter, vil være en central opgave i en kommende arkitektkonkurrence.