Debat: Grønt lys fra statsministeren til tillidsreform – også på Bornholm

LÆSERBREV | BORNHOLM | ABONNENT | 3. JAN 2022 • 09:36
Af:
Claus Larsen-Jensen
medlem kommunalbestyrelsen for Socialdemokratiet
LÆSERBREV | BORNHOLM | ABONNENT
3. JAN 2022 • 09:36

Det glæder mig utroligt meget, at statsministeren i nytårstalen lagde op til, at alle kommuner skal have lov til at gennemføre en nærheds- og tillidsreform i den offentlige velfærd og omsorg for blandt andre ældre, så afskaffelse af bureaukrati og kontrol kan sikre mere tid til omsorg, og frihed og faglighed for de ansatte til at udføre deres arbejde.

Jeg og Karen Lynn Jacobsen, som også er nyvalgt socialdemokratisk medlem af kommunalbestyrelsen, foreslog i valgkampen på vegne af Socialdemokratiet, at Bornholm selv i den nye kommunalbestyrelsen skal tage fat på opgaven. De henviste da til de forsøg, regeringen har sat i gang i syv kommuner.

Med nytårstalen er der lagt op til at alle kommuner – også Bornholm – kan slippe friheden løs til gavn for borgerne. Og sikre de ansatte øget frihed til faglighed, og bedre arbejdsmiljø.

Jeg er klar over, at et flertal i Folketinget skal sikre den nødvendige lovgivning hertil. Men det er kommunerne, der skal gennemføre det, og derfor er der ingen grund til ikke at gøre sig klar hertil.