Er det ved at ske igen? Fondsmillioner, der måske skader Rønne Byudvikling mere end de gavner? Man skaber luftkasteller, som hverken politikere eller styregrupper kan overskue.
Lyt til borgerene i Rønne. Hvem siger, vi ønsker os et medborger-/kulturhus i Dams Gaard? Det kunne være vi skulle lave et medborger-/kulturhus, der vokser med opgaven, som brugerne udvikler undervejs. Man kunne lave det på Østre Skole eller på Landemærket. Og måske kombinere det med at tilbyde plads til Sundhedshuset i tilknytning til dette. Sundhedshusprojektet, der også har måttet sande, at der ligger mange bindinger i at få adgang til fondsmidler. Biblioteket ville for øvrigt ligge lige ved siden af.