1) Selskabets direktion og bestyrelse har truffet beslutning om at opkræve takst op til indtægtsrammen og dermed opkræve selskabets samlede underdækning og har lagt en plan herfor.
2) Selskabet har ansøgt om Forsyningstilsynets godkendelse til at forlænge afviklingen af underdækningen til perioden 2021-2027, og har modtaget en foreløbig tilkendegivelse om at kunne opkræve underdækningen, selvom opkrævningen derved planlægges over flere reguleringsperioder.
Afvikling af underdækning betyder oversat til dansk, at man sætter prisen op. Og det har man gjort med virkning fra starten 2021, hvor man kan se, at nettariffen eller skabelon-taksterne er hævet markant. Nettariffen eller skabelon-taksten er bare en ud af 6-8 forskellige takster, som den samlede regning består af. Det er absurd, at man har et sprogbrug, som den almindelige dansker ikke forstår – det er støtter ikke udtalelserne om åbenhed, gennemsigtighed og troværdighed.
Når man som regnskabslæser læser begrundelserne for at hæve indtægtsrammen med 100 mio. kroner, så ville man forvente, at der virkeligt var mer-investeret et tilsvarende beløb. I 2017 havde man en merinvestering i størrelsen ca. 20 millioner kroner og i 2018 på cirka fem millioner kroner – det er ca. 75 millioner kroner mindre end den indtægtsramme, man har søgt og fået bevilget af Forsyningstilsynet. Men hvorfor skulle indtægtsrammen hæves så meget, når der i realiteten ikke er belæg for det?