Debat: Er bornholmerne blevet taget ved næsen af Lars Bentzon Goldschmidt?

I forbindelse med salget af El-Net Øst til EWII blev Beofs bestyrelsesformand Lars Bentzon Goldschmidt (Socialdemokratiet) stillet et meget direkte spørgsmål: Vil næste elregning stige (som følge af salget)?

Svaret var nej, men det blev så uddybet med følgende kommentar:

”Vi har været nødsaget til at tage så meget i tariffer, vi overhovedet kunne for at håndtere vores gældssituation. Derfor vil situationen være den, at kunderne er beskyttet af den kundebeskyttelse, der ligger i, at vi har et prisloft i, hvor meget man må tage.”

Det er nok en sandhed med modifikationer – for at sige det mildt.

Hvis vi lige skruer tiden tilbage til foråret 2020, så kunne man i regnskabet for El-Net Øst læse følgende bemærkninger i ledelsesberetningen (stod også i Holdings beretning):

Usædvanlige forhold

Forsyningstilsynet godkendte i 2019 selskabets ansøgninger om tillæg til indtægtsrammen, som følge af nødvendige nyinvesteringer i ledningsnet, nye fjernaflæste målere m.v., hvilket har medført en væsentlig forøgelse af selskabets indtægtsramme.

Forholdet har medført, at der i 2019 er indtægtsført 67 millioner kroner som opjustering af underdækning og den udskudte skat heraf udgør 15 millioner kroner ultimo 2019 udgør den samlede underdækning dermed 102,4 millioner kroner Værdiansættelsen af underdækningen af baseret på to væsentlige forhold:

1) Selskabets direktion og bestyrelse har truffet beslutning om at opkræve takst op til indtægtsrammen og dermed opkræve selskabets samlede underdækning og har lagt en plan herfor.

2) Selskabet har ansøgt om Forsyningstilsynets godkendelse til at forlænge afviklingen af underdækningen til perioden 2021-2027, og har modtaget en foreløbig tilkendegivelse om at kunne opkræve underdækningen, selvom opkrævningen derved planlægges over flere reguleringsperioder.

Afvikling af underdækning betyder oversat til dansk, at man sætter prisen op. Og det har man gjort med virkning fra starten 2021, hvor man kan se, at nettariffen eller skabelon-taksterne er hævet markant. Nettariffen eller skabelon-taksten er bare en ud af 6-8 forskellige takster, som den samlede regning består af. Det er absurd, at man har et sprogbrug, som den almindelige dansker ikke forstår – det er støtter ikke udtalelserne om åbenhed, gennemsigtighed og troværdighed.

Når man som regnskabslæser læser begrundelserne for at hæve indtægtsrammen med 100 mio. kroner, så ville man forvente, at der virkeligt var mer-investeret et tilsvarende beløb. I 2017 havde man en merinvestering i størrelsen ca. 20 millioner kroner og i 2018 på cirka fem millioner kroner – det er ca. 75 millioner kroner mindre end den indtægtsramme, man har søgt og fået bevilget af Forsyningstilsynet. Men hvorfor skulle indtægtsrammen hæves så meget, når der i realiteten ikke er belæg for det?

Var det af samme grund, at den daværende økonomidirektør, Claes Leisgaard Graff, pludseligt forlod sin stilling uden at tiltræde en ny – var Beof etisk og moralsk gået over stregen?

Privat screenshot af Ralf Marcoux Skovgaard.