Debat: Det kan du gøre bedre, Svensson

Jeg elsker at lege turist i Sverige, men da Bornholmslinjen mandag morgen genoptog sejladsen med hurtigfærgen Express 1 på Rønne-Ystad-ruten, led kærligheden til broderfolket mod nord et alvorligt knæk.

Vi var vel ti gående passagerer, der steg i land i Ystad, hvor fire told- og politibetjente åbenbart ikke havde fået fortalt, at et dansk pas og et sygesikringsbevis, der beviser, at man er bosiddende på Bornholm, er nok til at kunne fortsætte rejsen til København via svensk jord. Seks af os blev tilbageholdt i op imod en halv time, mens de fire "poliser" nærmest kravlende på alle fire foretog en åbenbart grundig efterforskning på deres telefoner og bærbare computere, afbrudt af masse indbyrdes snak omkring toldskranken.

Personligt skulle jeg en tur forbi Rigshospitalet, men da jeg ikke kunne fremvise et dokument, der beviste mit ærinde (vi skriver ikke sammen), blev jeg afkrævet både en adresse og et telefonnummer til hospitalet. Disse oplysninger havde jeg naturligvis heller ikke ved hånden, men da jeg kunne fortælle, at jeg skulle til kontrol på nefrologisk afdeling, nikkede "polisen" tilfreds.

Kort efter blev jeg afkrævet navnet på den læge, jeg skulle til samtale hos – ikke én, men to gange. Og naturligvis skete det på engelsk, selv om jeg foretrækker at tale svensk, når jeg er i Sverige. Det hjalp mig dog ikke nærmere København, da jeg ikke er på fornavn med alle de læger og sygeplejersker, jeg møder på Rigshospitalet.

Imens efterforskningen fortsatte, lykkedes det mig selv at finde telefonnummeret til Rigshospitalet, og efter fem minutters venten i telefonkøen blev jeg også stillet om til nefrologisk afdeling, hvor det nu var min kontaktsygeplejerskes tur til at blive krydsforhørt. Først på svensk, som hun ikke forstod et kuk af, og siden på engelsk, fik jeg senere fortalt.

Efter endnu en masse snak i "førerbunkeren" i Ystad blev jeg løsladt sammen med mine fem medpassagerer, hvoraf det ikke var alle, der blev afkrævet de mange oplysninger, som jeg blev bedt om. Om det lykkedes "poliserne" at finde ud af, hvem vi var, vides ikke. Det så ikke sådan ud.

Ikke uventet gentog det samme cirkus sig på hjemturen med Kombardobussen.

Næppe havde vi passeret højbroen over Øresund, før vi røg ind i en flere kilometer lang bilkø, der i to rækker strakte sig helt frem til grænseovergangen i Lernacken. Som i dagens festlige anledning naturligvis kun havde åbent i to af de ialt ni sluser. Det gik langsommere end langsomt, men færgen i Ystad lovede at vente på vores forsinkede ankomst.

Omsider på svensk jord blev vi gennet ud af bussen og stillet op som soldater på en lang række, mens "poliserne" – tydeligt tilfredse med sig selv og deres samfundsnyttige arbejde – gav sig mere end god tid til at kontrollere både pas og sygesikringsbesvis.

Hvorfor ikke bare stole på chaufføren, som havde udført præcis den samme kontrol ved ombordstigningen i København? Både Kombardobussen og Bornholmerbussen er trods alt faste kunder og kører forbi gange om dagen.

Men andre end os blev forsinkede, og da der også lige var en polsk færge, der skulle passere, før vi fik lov at sejle ud af havnen i Ystad, blev hjemkomsten forsinket med næsten en halv time. På samme måde, som morgenfærgen i øvrigt var forsinket i næsten en halv time på grund af motorproblemer.

Det sidste skyldtes dog ikke svenskerne, selv om det burde være et ekstra argument for at få de gående passagerer hurtigt videre på færden ud af Sverige. Det må du kunne gøre bedre, Svensson!

Kjeld Lundbæk, Engvej 1, Klemensker