I det seneste trafikforlig på Christiansborg er Bornholm stort set ikke nævnt, men det ville formentlig være imødekommet, hvis et samlet Bornholm havde bedt om 25-50 millioner kroner til en undersøgelse af de eksakte muligheder for etableringen af en tunnelforbindelse. Og der er da også gode krafter på øen som støtter ideen, eksempelvis forbundsformand Klaus Holm. Men det er nødvendigt, at hele det politiske spektrum bakker op.
Og hvorfor skal man så bakke op? Kort sagt, fordi det udvikler samfundet på alle områder: viden, økonomi, samhandel, sociale relationer og meget mere. Se blot på Storebælt. I juli i år passede cirka 1.350.000 biler broen. En ny rekord.
Og så økonomien. Ja, Storebælt er betalt i 2032 og sådanne anlæg forventes under normale forhold at have holdbarhed på cirka 120 år, (men den ældste tunnel, som stadig er brug, er fra 1848 og er bygget under Themsen i London). Med anlægssum på eksempelvis 10 milliarder kroner giver det en årlig omkostning på 84-85 millioner i afskrivning mod årligt tilskud i dag på cirka 365 millioner kroner. Så hvor længe har Bornholm råd til vente?
Og så er der selvfølgelig en enorm daglig miljøbelastning i CO2 samt den endnu ikke undersøgte støjbelastning fra skibsskruer og vandturbiner på havpattedyr og fisk med mere (tænk blot på hvalernes sang, som transmiteres tusindvis af kilometer gennem havet).