Debat: Den nye grønne vej til Bornholm

Bornholms muligheder for at indgå i det øvrige Danmark og Nordens fremtidige trafikale infrastruktur knytter sig til etableringen af en fast forbindelse mellem Skåne og Bornholm.

I foreningen Bornholmtunnel, ønsker vi en tunnelforbindelse. En løsning, der andre steder i verden allerede har vist sit værd, både her i landet eksempelvis på Storebælt, og andre i lande. Under den engelske kanal, hvor der afgår biltog med femten minutters mellemrum og til en pris af 31 britiske pund.

Af andre eksempler kan nævnes den senest åbnede tunnel under Alperne på cirka 57 kilometer. I Norge har man bygget ’Lærdalstunnelen’ på cirka 24,5 kilometer, og er i gang med at bygge en firesporet motorvejsforbindelse fra Stavanger langs kysten til Trondhjem under fjordene med en dybde på mellem 350 og 400 meter. På Færøerne har man senest indviet cirka 12 kilometer tunnel mellem Streymoy og Eysteroy med en forgrening under havet til to destinationer og vil inden for de næste ti år forbinde 90 procent af øernes befolkning med tunneler. I Tyrkiet har man i flere år kunne køre under Bosporusstrædet med tog – i en tunnel bygget i et geologisk uroligt område.

Der kan nævnes mange flere eksempler, men sagt er teknikken til etablering af tunneler gennem årene blevet forfinnet og forbedret. Blandt andet sprænger man ikke klipperne i samme omfang som tidligere, men benytter for eksempel mikrobølger eller sprøjtestøber direkte i klipperne, hvis de porøse.

I det seneste trafikforlig på Christiansborg er Bornholm stort set ikke nævnt, men det ville formentlig være imødekommet, hvis et samlet Bornholm havde bedt om 25-50 millioner kroner til en undersøgelse af de eksakte muligheder for etableringen af en tunnelforbindelse. Og der er da også gode krafter på øen som støtter ideen, eksempelvis forbundsformand Klaus Holm. Men det er nødvendigt, at hele det politiske spektrum bakker op.

Og hvorfor skal man så bakke op? Kort sagt, fordi det udvikler samfundet på alle områder: viden, økonomi, samhandel, sociale relationer og meget mere. Se blot på Storebælt. I juli i år passede cirka 1.350.000 biler broen. En ny rekord.

Og så økonomien. Ja, Storebælt er betalt i 2032 og sådanne anlæg forventes under normale forhold at have holdbarhed på cirka 120 år, (men den ældste tunnel, som stadig er brug, er fra 1848 og er bygget under Themsen i London). Med anlægssum på eksempelvis 10 milliarder kroner giver det en årlig omkostning på 84-85 millioner i afskrivning mod årligt tilskud i dag på cirka 365 millioner kroner. Så hvor længe har Bornholm råd til vente?

Og så er der selvfølgelig en enorm daglig miljøbelastning i CO2 samt den endnu ikke undersøgte støjbelastning fra skibsskruer og vandturbiner på havpattedyr og fisk med mere (tænk blot på hvalernes sang, som transmiteres tusindvis af kilometer gennem havet).

Så hvis du også synes, at det ville være godt med en fast forbindelse, så meld dig ind i foreningen og vær med til at give vore synspunkter endnu større vægt. Du finde os på Bornholmtunnel.dk og på Facebook.