Der er kommet en tendens til overskiltning af nogen af vores små fredfyldte pletter, som nu ikke er fredfyldte mere. Og til at ’bornholmernes hemmelige steder’ bliver serveret som ’turistføde’. Et af mine yndlingssteder, Krystalsøen på Hammeren, var et meget stemningsfyldt og særligt sted til meditation. Nu er der skiltet effektivt til den lille sø, og masser af turister finder søen, - ok, - men magien forsvinder.
Vi skal glæde os over de kvaliteter vi har her på øen, vise vej i nogen grad, og efterlade noget til undren, nysgerrighed og mystikken. Vi behøver ikke at få alt serveret. Vi skal ikke bare give ud af alle vores hemmeligheder, men tillade interesserede at finde dem og gå på opdagelse i dem.
Beholde de fine gamle stier og vedligeholde dem diskret, så man kan færdes der, sådan som det er blevet gjort i skoven gennem mange år. Eventuelt lave nye stier efter samme princip.
Jeg er de sidste par år især blevet chokeret over at opdage, hvordan mountainbike-spor har bredt sig det ene sted efter det andet, på kryds og tværs i store skovområder. Jeg forstår godt, at der skal være noget til alle, men er det i det mindste ikke muligt at finde steder til mountainbikere, som ikke ligger i fredelige områder i vores dyrebare skov?