Ved et tilbageblik på kommunens aktuelle kulturpolitik – udarbejdet før corona-effekten, vi ser i dag – og de tidligere fra henholdsvis 2009 og 2015 ser man, at der er forskelligt fokus. Det er jo naturligt, da tiden dengang kaldte på noget andet ud fra de behov, som man politisk havde blik for. I dag er der stadigvæk mange tilbud at opsøge, men nutiden kalder på nye arbejdsmåder samt en agil handling i kommunen, hvor kommunens ansatte arbejder mere på tværs i centrene, så alle gode kræfter spiller sammen og skaber idéer, og dermed udvikling.
Bornholms biblioteker, Bornholms Kulturuge, Bornholms Teater, Musikhuset og museer bør ligesom etapeløb, foreningsidræt og festivaler samle bornholmerne også uden for sæsonen og gøre sig interessante og relevante. Det kan ske ved at brede aktiviteter og formidling ud til befolkningen i lokalsamfundene. Det er dér, hverdagen overvejende leves, og fællesskaberne er ekstra betydningsfulde.
Når vi har adgang til kunst og deltager i kulturelle fællesskaber og i samtaler, giver det os muligheden for at føle samhørighed, og at vi identificerer os med andre og har noget at bidrage med i en større sammenhæng. Vi kan opleve, at vores forståelser og livserfaring får ny mening i vores tilværelse.
At kunne være med i fællesskaber, uden at skulle gøre sig berettiget og fortjent til det, kan være første skridt væk fra ensomhed. Og grundlaget for at kunne rejse sig efter en livskrise.