Bornholm mangler varme tanker

Vi kommer i fremtiden til at være øen, der flyder med billig energi.

Det er tragikomisk. Bornholm betaler i denne uge det dobbelte af Trekantsområdet for at få distribueret den strøm, der på det seneste igen er faldet i pris. Samtidig kigger vi ind i en fremtid, hvor varmeenergi sandsynligvis bliver et spildprodukt, der skal sætte vores innovationsevner på overarbejde.

Det er på ingen måde nogen hemmelighed, at mange har meget store forventninger til statens energiø. Den kommer til at skyde 3 GW-strøm ind på Sydbornholm, kræve landanlæg med monsterstore transformatorer, og de mange planlagte havmøller omkring os vil kræve service, der især kan sætte drømmene i gang i Nexø. Her er den gamle industrihavn som skabt til at holde forsynings- og serviceskibe flydende, mens de venter på den næste opgave på de mange parker, der er på vej op. I Baltic Energy Island på det gamle elværk estimerer de, at der kan blive op til 600 arbejdspladser med offshore til havmølleparkerne. Det er dejligt og skaber vækst, selvom landanlæggets enorme højde ikke kommer til at pynte.

Men hvad der formentlig er endnu mere vildt og godt for Bornholm, er selskabet CIPs planer om at opføre yderligere to flydende havmølleparker med tilsammen 3 ekstra GW – altså dobbelt op. Så meget strøm kan ikke med de planlagte investeringer i de ekstremt dyre søkabler sendes videre fra Bornholm. De nye 3 GW – svarende til tre millioner husstandes elforforbrug – skal derfor bruges på noget andet. Her er power to x igen og igen blev nævnt som det mest sandsynlige. Første trin i processen med at omdanne el-power til x eller brændstof er at lave elektrolyse og trække brint ud af vand. Den proces koster i øjeblikket 40 procent spild i form af spildvarme. 40 procent af 3 millioner husstandes elforbrug som spildvarme! Det er meget meget store mængder varme – langt større end øens fjernvarmenet eller et nyt badeland kan udnytte effektivt.

Derfor skal vi i gang med at tænke erhvervslivet som en energibranche, der skal skabe værdi ud af den formentlig ekstremt billige varme, der bliver til overs fra omdannelsen til brint. Hvad skal vi bruge den til for at tjene penge og skabe vækst?

Man kan selvfølgelig altid bygge drivhuse og gro tomater og lignende. Landbruget kommer til at kigge i den retning. Men Bornholms store fremtidsmulig skal være mere end tomatavl. Vi har brug for flere gode ideer til at udnytte overskudsvarmen visionært. Dem der formår at udnytte denne mulighed og de enorme mængder billig energi, vil være de fremtidige bornholmske helte.

Find de varme ideer frem.