Den 1. juni skal vi alle atter til stemmeurnerne. Vi er blevet bedt om at tage stilling. Tage stilling til om vi vil være med til at tage ansvar. Tage stilling til om vi vil være med til at kæmpe for vores fælles sikkerhed. Tage stilling til hinanden.
Danmarks forbehold for samarbejde inden for sikkerheds- og forsvarspolitik i EU symboliserer en frygt for at ville samarbejde. For et lille land som Danmark er internationalt ansvar og sammenhold alfa og omega for, at vi kan blive ved med at have det samfund vi har i dag. Selvfølgelig skal vi ikke glemme os selv. Vi skal ikke glemme vores suverænitet. Men det gør vi heller ikke ved at afskaffe forsvarsforbeholdet. Når EU-skeptikerne plæderer for, at vi mister vores suverænitet ved at afskaffe forsvarsforbeholdet, så glemmer de at intet land kan tvinges til at afgive militære styrker uden suveræn selvbestemmelse. Når DF eller Nye Borgerlige plastrer Facebook og twitter til med skræmmekampagner om, at vi angiveligt siger ja til en EU-hær hvis vi afskaffer forsvarsforbeholdet, så glemmer de, at intet land bliver tvunget til at indgå i en overstatsligt militær hær uden absolut selvbestemmelse i egne rækker først. I EU har landene vetoret. I EU har landene selvbestemmelse. Så lad os en gang for alle slå irrationelle skræmmekampagner og løse påstande til jorden, og lade os styre af fornuften. Jeg ved godt at nogle føderalister er kommet med nogle udtalelser, som fungerer som benzin på nej-sigernes bål, men lad os nu holde os til det realistiske frem for det flyvske og teoretiske.
Hvad sker der så når vi endelig afskaffer forsvarsforbeholdet? Jo altså. Vi får muligheden for at få indflydelse på, hvad EU foretager sig på en sikkerheds og forsvarspolitiske plan. Det må vel være en god ting. Hvis man er skeptisk overfor EU, giver det vel mening at have en stemme når der tages beslutninger? Vi får også muligheden for at hjælpe til hvor vi kan og vil. Vi kan frit vælge. Selvfølgelig skal vi ikke deltage i samtlige missioner i EU-regi. Men hvorfor skal vi ikke have mulighed for, f.eks. at deltage i piratjagt ud fra Afrikas horn? Det er vel alt andet lige positivt. Hvorfor holde fast i en forældet tankegang om tilbageholdenhed? Hvorfor aktivt vælge at signalerer tilbageholdenhed mod vores europæiske venner. Hvorfor ikke søge indflydelse og tage endnu mere ansvar. Det er mig ubegribeligt.