– De her projekter kan ikke overleve, hvis både befolkningen og politikerne vender dem ryggen, siger han.
Man bliver med Jens Reddersens ord nødt til at finde snittet mellem hensynet til dyrevelfærd på den ene side, og målet om at genskabe vild natur på den anden.
– Spørgsmålet er, hvor stor en flok kan vi have, hvor vi ikke længere er forpligtet til at hjælpe dyrene, fordi vi har holdt dem inde bag hegn? Hvis et naturområde er på 1.000 hektar er det jo større end nogle af de dyrebestande der er på en ø, hvor de ikke er under hegn, sigerJens Reddersen.
Man kan sagtens opstille nogle paradokser, siger han, hvor vi smager på spørgsmålene. Skal vi virkelig blive ved med at rykke ud med hele dyrelægeregisteret, når bestandene er tilstrækkeligt store på tilstrækkeligt store arealer?
Det er en af de diskussioner, man tager for tiden med dyrlæger og Etisk Råd, fortæller Jens Reddersen.
Selv er han tilbøjelig til at mene, at det vil løse flere problemer at skalere op.