41 biler
Som tidligere fortalt i Bornholms Tidende har det vist sig, at kommunens seneste udbud på nye biler var yderst sparsomt i forhold til krav til miljø og socialt ansvar, og centerleder ved Center for Ejendomme og Drift, Bjarne Freund-Poulsen, har forklaret, at det netop er manglende midler, der gør, at man ikke fra kommunens side har valgt at lade leverandører byde ind med elbiler:
– De 500.000 kroner, som politikerne har bevilget til at fremme kommunens flåde af elbiler med, rækker ikke langt. Budgetmæssigt er der bare ikke afsat penge til at kunne udskifte vores bilpark med elbiler, som priserne er nu, og derfor har vi valgt at gå ud og bede om at få 41 nye benzinbiler eller benzinhybridbiler, forklarede centerchefen.
Problematikken er et punkt på torsdag aftens kommunalbestyrelsesmøde under overskriften "Kommissorium for strategi for grøn mobilitet til godkendelse".