Værnepligtige bevogter lufthavnen

Værnepligtige bevogter lufthavnen
Værnepligtige fra Opklaringsbataljonen skal i denne uge træne bevogtning af kritisk infrastruktur i lufthavnen. Arkivfoto: Allan Rieck
FORSVAR | BORNHOLM | 5. OKT 2021 • 11:03
Henrik Nielsen
Journalist
FORSVAR | BORNHOLM
5. OKT 2021 • 11:03

I denne uge vil flyrejsende blive modtaget af værnepligtige fra Opklaringsbataljonen, som har oprettet bevogtningsposter ved lufthavnens hovedindgang samt ved bagportene. Det er et led i deres uddannelse.

Det fremgår af en pressemeddelelse.

Opklaringsbataljonen skal lære at bevogte kritisk infrastruktur, hvorfor rejsende både kan opleve de uniformerede og bevæbnede soldater ved lufthavnens hovedindgang, samt når de runderer lufthavnens område.

Uddannelsen søges dog gennemført med størst muligt hensyn til lufthavnens gæster og rejsende.

Bataljonen opfordrer rejsende i bil til at anvende de spor, der er markeret "Militære køretøjer". Herved deltager man som figurant i de værnepligtiges uddannelse og giver samtidigt samtykke til, at de værnepligtige må afsøge henholdsvis bil, fører og passagerer for ulovlige genstande i overensstemmelse med gældende bestemmelser.

Uddannelsesforløbet begynder onsdag og slutter fredag.