Uropførelse i urfjeldet: Musiker vil inddrage naturen

Uropførelse i urfjeldet: Musiker vil inddrage naturen
"Den strålende Bjarke Mogensen" blev den bornholmske accordeonist for nylig betegnet som i New York Times. Foto. Jens-Erik Larsen
| ABONNENT | 31. MAJ 2021 • 15:43
| ABONNENT
31. MAJ 2021 • 15:43

KONCERT

Man skal nok lede længe for at finde et mere spektakulært sted at lave en koncert end i Vang Granitbrud.

Klipperne og havet i baggrunden leverer udsigten til evigheden, og her skal den bornholmske accordeonvirtuos Bjarke Mogensen onsdag indlede en udendørs koncertrække, som bringer ham godt rundt på Bornholm, sågar med en smuttur til Christiansø.

Musikken er en helt nyskreven, "Echoes off Cliffs" af den klassisk uddannede komponist Martin Lohse, og han har helt specielle forudsætninger for at skrive musik til netop dette sceneri, hvor værket altså skal uropføres.

– Han har en geologisk beggrund, siger Bjarke, mens vi står her blandt de monumentale klipper, som stræber op mod det blå, og mågerne skriger lidt ned til os.

Komponisten kan man læse om andetsteds her på siderne, men de to, musikeren og komponisten, har godt kendskab til hinanden.

– Vi har kendt hinanden i snart 20 år, og jeg havde længe drømt om at lave noget i det her fantastiske landskab, siger Bjarke Mogensen.

– Jeg synes, hans musik har en helt særlig tidsfornemmelse, som passer godt til det her tidsløse landskab, og det var oplagt at spørge ham. Mange af hans værker er meget visuelt orienterede, og han er også en fantastisk kunstmaler. Det er enormt inspirerende at have en kunstner ind over, som også rummer det aspekt.

Ændringer

Værket har en varighed af knap en time, og det er skrevet i år.

– De sidste noder blev sat i april, og så har vi justeret på det helt frem til nu. Der er kommer stadig små musikalske redigeringer helt frem til premieren, det kan være vi 20 minutter inden fjerner en takt, siger Bjarke Mogensen og smiler fornøjet ved tanken.

– Sådan er det med uropførelser, det er et pågående arbejde helt op til, musikken skal opføres. Det er også det spændende ved musik, at det ikke er statisk. Når man har spillet det, så var det dét, men når man spiller det næste gang, er det noget andet. Især et sted som her, hvor naturen også spiller en rolle. Man kommer helt sikkert til at kunne høre fuglene, og det er også komponeret ind i musikken på den måde, at der er en rummelighed i værket. Mange passager er helt tyste og stillestående, og det giver mulighed til, at der kan komme noget andet. Og måske kommer der ikke noget.

Og på den måde bliver det forskelligt fra gang til gang?

– Præcis. Man kan også strække fraserne på en anden måde, og publikum er også en vigtig faktor i det her. Man kan mærke kommunikationen.

Hvor mange overvejelser har I gjort jer i forhold til at stave titlen "Echoes off Cliffs" i forhold til, om der skulle ét eller to f'er i "off"? Det har jo to forskellige betydninger med et eller to.

– Ja, god pointe, og på et tidspunkt hed det "of" med ét f, men det gav ikke rigtig mening, for så var det klippernes ekko, og de giver jo ikke i sig selv et ekko, men det, vi kommer med, spiller op mod klippen og bliver kastet tilbage, så det blev med to f'er. Vi talte også om at sige "Echoes From Cliffs", men kom altså frem til, at "Echoes off Cliffs" var det rigtige. Så vi har tænkt det igennem, og den endelige titel lød også mest musikalsk, synes vi, siger Bjarke Mogensen.

– I det hele taget har vi tænkt mange ting, og der kan stadig nå at ske en masse.


Bjarke Mogensen, lyddesigner Jesper Andersen og komponist Martin Lohse gør klar til koncert i Vang Granitbrud, hvor Bjarke Mogensen skal uropføre "Echoes off Cliffs". Foto: Jens-Erik Larsen

Ros i New York Times

Tror du, værket ender på en plade på et tidspunkt?

– Det gør det helt sikkert. Vi har jo vores fantastiske lydkunstner Jesper Andersen med, som skal indspille den i et nyt 3D-format.

Bliver det en koncertoptagelse?

– Det gør det nok ikke, for der er for mange ubekendte faktorer. Men vi optager da koncerterne, og så må vi se, hvordan det forløber, det kan jo være, vi bruger elementer fra dem.

Ja, hvis nu mågerne finder ud at komme ind de rigtige steder?

– Lige præcis, hvis de har øvet sig hjemmefra, ler Bjarke Mogensen.

Du fik da i øvrigt en flot anmeldelse i New York Times for nylig?

– Ja, det er rigtigt! Jeg var så superprivilegeret, at mens vi arbejdede på det her værk, udkom der en cd, med musik jeg indspillede i efteråret sammen med Odense Symfoniorkester og med musik af en meget anerkendt dansk komponist, Poul Ruders, som havde skrevet en koncert til mig. Han har vundet en Grammy for eksempel og er meget kendt især i USA. Og for formentlig første gang i historien har avisens meget anerkendte, berygtede og frygtede anmelder Anthony Tommasini altså anmeldt et stykke accordeonmusik. Han skamroste pladen, og det er vi selvfølgelig meget gade for. Så det går godt for ny accordeonmusik, og det er jeg superglad for at være en del af.

Det er noget med at få den musik, der er skrevet, til at fungere i naturen og tingene til at blande sammen.

Jesper Andersen, lyddesigner

Lad os da lige se, hvad Anthony Tommasini blandt andet skrev i sin anmeldelse af "Dream Catcher":

"Måske mest fængslende er det store udvalg af mærkelige, delikate og gennemtrængende lyde, som den strålende Bjarke Mogensen trækker fra harmonikaen; hvem har brug for synthesizere, når man har denne virtuos i dit ensemble?".

En duo med Bjarke og klipperne

Lyddesigner Jesper Andersen skal sikre, at "Echoes off Cliffs" kommer til at lyde, som det skal.

Hvad er det for en udfordring, du her har kastet dig ud i?

– Det er noget med at få den musik, der er skrevet, til at fungere i naturen og tingene til at blande sammen. Der er flere rum på en gang, for der er Bjarke, som sidder og spiller akustisk, og det skal man kunne høre – at der sidder en mand med sit accordeon. Men mens han spiller, bliver hans lyd opfanget og processeret af en computer og kastet rundt i nogle højttalere, så han spiller med sig selv i seks ekkoer, som computeren laver.

– Og de seks ekkoer spiller ydermere sammen med nogle lyde, som vi har processeret hjemmefra, men som også er Bjarke. Der kører simpelthen nogle lydlandskaber, som pludselig bliver foldet ud over det andet. Nogle steder spiller han nøgent, og pludselig kommer der så nogle steder ekkoer og disse klangflader, som ligger ovenpå eller nedenunder. De tre ting skal spille sammen – og så selvfølgelig med klipperne. Så det er nærmest en duo med Bjarke og klipperne, siger Jesper Andersen, som vil placere højtalerne rundt om publikum.

– Derfor bliver oplevelsen også forskellig afhængigt af, hvor publikum sidder. Normalt, når man laver udendørs koncerter, kan man ikke lide, at naturen spiller med, men her er det helt omvendt. Vi skal gøre et nummer ud af, at få det hele til at spille sammen, siger lyddesigneren.

Engang geologistuderende

Komponist Martin Lohse har god forstand på Vang Granitbrud – om ikke for andet, så fordi han har læst geologi.

– Jeg ved lidt, ja, siger han beskedent.

– Jeg havde et fantastisk halvt år på geologistudiet, lige inden jeg startede på konservatoriet. Og jeg var endt som geolog, hvis ikke jeg var kommet til at skrive så meget musik, at jeg var nødt til at gå den vej. Og i de første år betød geologien rigtig meget for min musik, for geologi er jo Jordens tid, og man forstår, at der er en langsom tid nedenunder os, som ånder, ligesom vi gør. Det går bare meget, meget langsomt. Bjergkæderne kan stige op, og havene falde – Jordens langsomme åndedrag på måske et par hundrede millioner år. Men alt det her er levende på sin egen måde, siger han og slår ud mod klipperne omkring os med hænderne.

– Det går bare så langsomt.

Betyder det især noget i den musik, du har skrevet i den her anledning?

– Ja, det med den langsomme tid. Ret meget af værket er lidt mere ambient, hvor akkorderne langsom forandrer sig. Og så træder Bjarke (Mogensen, red.) nogle gange frem som solisten eller mennesket oven på den langsomme tid, som ligger i tonerne. Så der er en vekslen mellem Jordens langsomme tid og så vores, menneskets, egen tid. Og jeg håber virkelig, det smelter sammen, siger komponisten.

 

"Echoes off Cliffs" spiller på disse steder og tidspunkter:

• 2. juni: World premiere, Vang Granitbrud.

• 3. juni: Østermarie Kirkeruin.

• 4. juni: Gårdhaven på Bornholms Teater.

• 6. juni: Store Tårn, Christiansø.

• 7. juni: Svanekegården.

• 8. juni: Aa Kirke.

• 9. juni: Vang Granitbrud.

Til alle koncerter gælder det, at man skal reservere plads (undtagen Christiansø), bære mundbind og medbringe coronapas. Og til koncerterne i Vang, skal man selv medbringe en stol at sidde på.