Udvalgsformanden håber, at man kan nå at være færdige med arbejdet til den 7. december, som er fristen i påbuddet. Men han mener også, at det – hvis det bliver nødvendigt – vil være muligt med en udsættelse, når man kan vise, at man er i fuld gang med opgaven.
– Problemet er, at entreprenører har meget at lave. Vi skal formodentlig have fat på nogen ovrefra, for det er en speciel opgave, når man skal arbejde både under og over vand.
Har I nogen som idé om, hvad det kommer til at koste?
– Nej, reelt ikke. Ikke andet end at det bliver dyrt. Først skal vi have rådgivernes bud på, hvad der skal gøres, og så skal der laves et udbud på selve opgaven. Men vi snakker om flere millioner. Det er en stor opgave, desværre. Det havde været sjovere at bruge pengene på noget andet. Men alle skal holde loven. Det skal kommunen også, og det går heller ikke, at vi forurener, siger Leif Olsen,