Udsigt til store havvindmøller vækker bekymring: Vis hvordan de ser ud

De fleste bornholmere, der som privatpersoner har indsendt høringssvar om energiøen til Energistyrelsen, bekymrer sig om projektets dimensioner og møllernes afstand til kysten, der går ned til 15 kilometer. De eneste visualiseringer af møllerne tager udgangspunkt i gamle forudsætninger.

De 53 høringssvar rummer en blanding af meget tekniske indvendinger og påmindelser fra andre statslige myndigheder, advarsler fra natur- og miljøorganisationer, anbefalinger fra bornholmske organisationer og opråb fra ganske almindelige bornholmere.

I den sidste kategori er projektets dimensioner den altovervejende bekymring.

En håndfuld bornholmere har indsendt dette enslydende svar med kritik af beslutningen, der åbner for, at de nærmeste møllerne kan stå blot 15 kilometer fra kysten. I den oprindelige aftale var 20 kilometer fastlagt som afstandskravet.

"Jeg vil gerne gøre indsigelse mod, at man afviger fra den vedtagne anbefaling, nov. 2020, om at placere vindmøllerne 20 km fra kysten. Der bør være minimum 20 km fra kyst til vindmølle. Højden og mængden af vindmøller vil dominere kyststrækningen og udsynet til horisonten totalt. Problemet vil være stort selv ved 20 km's afstand, men 15 km er absolut uacceptabelt," skriver flere beboere.

Indvirkning på landskabet

En del af høringssvarene er skrevet af folk, der deltog i et velbesøgt borgermøde i november. Flere af dem savner information fra Energistyrelsen og Energinet om størrelsen på møllerne og transformatorstationen samt anlæggenes indvirkning på landskabet. På borgermødet blev der ikke præsenteret nogen visualiseringer af møllerne.

"Ingen svarede på, hvordan Eiffeltårns-højde rent faktisk tager sig ud, når man står på den bornholmske kyst. Det er da pærelet at udarbejde en simulering – og den tror jeg, at parterne i Offshore Bornholm står sig godt ved at få udarbejdet og præsenteret. For at komme kritik i forkøbet", skriver Esben Ørberg, der angiver, at han ellers helhjertet støtter energiøen.

De eneste offentligt tilgængelige visualiseringer blev lavet i 2020, og Tidende bringer i dag eksempler på de simulerede billeder, hvor rådgivningsfirmaet Urland har indtegnet havvindmøllerne, sådan som de forventes at tone frem i horisonten. Forudsætningen er 260 meter høje møller i en park på 2 gigawatt, hvor afstanden til land er mindst 20 kilometer. Disse forudsætninger er på det sidste punkt anderledes end virkeligheden i dag, hvor de statslige myndigheder lægger op til at flytte møllerne fem kilometer tættere på kysten. På borgermødet i november kom det desuden frem, at højden på fremtidens havvindmøller til energiøen – fra havoverflade til vingespids – kan blive højere end de 260 meter, som visualiseringen er baseret på. Endelig er det tænkeligt, at Folketinget kan vælge at udvide energiøen fra 2 til 3 gigawatt.

Også Birgitte Tolstrup ønsker mere information om dimensionerne. Hun var til stede til borgermødet, som hun forlod "overvældet og harm", skriver hun.

"Vi SKAL producere grøn energi, det er jeg med på. At Bornholm har fået den tvivlsomme ære at blive verdens første energiø, er jeg fortvivlet over, men må nok resignere. Men bare at resignere uden at blive hørt, uden at protestere, kan jeg ikke acceptere," skriver Birgitte Tolstrup, der mener, at debatten op til den første indledende høring har været mangelfuld.

"Har der været en grundig offentlig information om projektets størrelse og konsekvenser? NEJ. Har politikerne sikret sig at bornholmerne forstår projektets omfang? NEJ. Har der været nogen form for dialog? NEJ. Har vi haft nogen som helst indflydelse på projektets udformning? NEJ", skriver Birgitte Tolstrup.

Sekunda-turistmål og støj

Flere andre bekymrede bornholmere understreger i deres svar, at de bakker op om investeringerne i havvindmølleparker.

"Vi vil gerne pointere, at vi er tilhængere af den grønne omstilling. Men vi vil på det kraftigste opfordre til at placere kommende vindmøllepark(er) så langt væk fra den bornholmske kystlinje som muligt. Dvs. længere ud på havet end 20 km fra kysten," skriver Poul Holm og Christine Holst og uddyber deres synspunkt:

"Vindmøller, som er dobbelt så høje som det højeste punkt på Bornholm, Rytterknægten 162 meter over havet, vil få enorme synsmæssige konsekvenser, hvis de placeres tæt på land. Vi frygter for, at de dejlige sydbornholmske strande med tilhørende turiststrømme vil udvikle sig til et sekunda-turistmål eller et område, som helt fravælges".

De skal længere væk

Tom Christensen og Kate Nielsen mener, at møllerne bør rykkes længere væk fra kysten, så man kan være sikker på at undgå støjgener.

"Møllerne i Tyskland står længere væk fra kysten, og de er en del lavere end dem, man forventer skal opsættes ved Bornholm. (...) Vi er ikke imod opstilling af møllerne, men imod de støjgener, der medfører både for fastboende og turister", skriver parret, der opfordrer Energistyrelsen at foretage og indhente beregninger, som tyskerne har foretaget.

Høringsrunden knyttede sig til rammerne for den forestående strategiske miljøvurderingen. Fristen for at indsende svar var 13. december, og først efter nytår har Tidende fået aktindsigt i høringssvarene. Der venter en ny høringsrunde senere på året.