Tyv gik ind ad ulåst dør

NOTITS | BORNHOLM
18. JAN 2022 • 09:31
Henrik Nielsen
Journalist

Bornholms Politi blev mandag formiddag kontaktet af en kvinde, som havde haft indbrud i sit hjem i Aakirkeby. Døren havde været ulåst, hvorfor gerningspersonen havde haft fri adgang. Vedkommende havde stjålet værdier fra kvindens pung og havde ligeledes skaffet sig adgang til hendes bil.

Politiet har også hørt fra en mand, som mellem søndag klokken 21 og mandag klokken 5.15 havde haft indbrud i sin bil, som holdt parkeret ved hans hjem i Vestermarie. Bilen havde stået ulåst, hvorfor gerningspersonen havde fri adgang. Fra bilen var der stjålet to par solbriller.