Tumult på skatebane – politiet afventer anmeldelse
Ifølge en mor skete der onsdag aften et overfald ved skateparken i Rønne. Politiet har hørt om tumult på stedet, men ved ikke mere og afventer derfor en officiel anmeldelse. Arkivfoto: Berit HVassum

UNGDOMSMILJØ | RØNNE
23. SEP 2021 • 07:27
Henrik Nielsen
Journalist

Tumult på skatebane – politiet afventer anmeldelse

Ifølge et opslag i Facebook-gruppen Skatepark Rønne skete der onsdag aften et overfald ved skateparken ved Nordre Kystvej.

Et medlem fortæller, at hendes søn og en kammerat har været vidner til et overfald på en ung pige ved 18-tiden.

"Vi har kontaktet politiet, som også fortæller, at pigens mor har ringet og anmeldt det. Så hvis jeres børn fortæller, at de har set noget dernede, er den altså god nok, og jeg tænker, det er godt at få ringet til politiet og fortalt, hvad der er blevet set".

Ifølge vagtchefen ved Bornholms Politi har politiet godt hørt, at der har været noget, men man har ikke modtaget nogen officiel anmeldelse.

– Vi har hørt om det, og man har snakket med nogle, der har ringet om det, og de har fået at vide, at de må rette henvendelse, hvis de vil anmelde noget. Så vi ved kun, at der har været noget tumult af en eller anden art. Hvad det går ud på, aner vi ikke, siger vagtchefen.



Flere nyheder