Trøst er vild med arkitekters idé om sti igennem højspændingsanlæg

Rekreative områder omkring energiøens landanlæg kan ifølge Jacob Trøst resultere nye udgifter for kommunen, men disse penge vil være godt givet ud, mener borgmesteren.

I torsdags fremlagde arkitekter fra Arkitema de foreløbige bud på, hvordan en højspændingsstation til Energiø Bornholm kan udformes. Borgmester Jacob Trøst (K) fulgte debatten på Bornholms Højskole aftenen igennem, og han var godt tilfreds med, at arkitekterne har udtænkt forslag, der vil gøre energianlægget til et sted, der er værd at besøge.

– Når vi skal have så stort et anlæg, skal der være mulighed for at komme ud at se det tæt på. Jeg synes, det er spændende, hvis man kan kombinere det med et rekreativt område og et stiforløb, siger Jacob Trøst.

Han fremhæver "Sprækkedalen" og "El-mindingen" som de forslag, der tiltaler ham mest. De har det til fælles, at der skal plantes træer og buske på udvalgte steder omkring højspændingsstationen.

– Man kan jo gøre meget med træer og bevoksning, så det visuelt ikke fylder så meget. Det er nogle store bygninger, så det giver mening at skjule anlægget fra de vinkler, hvor det generer mest, siger han.

Flere af arkitekternes idéer til udformningen af landskabet og bygningerne må forventes at gøre projektet dyrere for bygherren, Energinet. Det gælder ikke mindst idéen kaldet "Sprækkedalen", der går ud på at splitte det tekniske anlæg i to dele og kile en sti og et åløb ind mellem blokkene.

Regningen vil i sidste ende havne hos danskerne i form af de transmissionsafgifter, som alle elkunder betaler.

"Sprækkedalen" var navnet på et af de tre eksempler, som arkitekterne fra Arkitema fremlagde i torsdags. Foto: Jakob Nørmark

Ekstraudgifter

Ender projektet med at indeholde nye stier, kan resultatet også blive en varig driftspost for regionskommunen.

– Det vil koste ekstra – og det vil måske også koste ekstra for os, hvis der kommer nogle nye kommunale arealer, som vi skal vedligeholde. Men jeg synes, det er godt givet ud, siger borgmesteren om ekstraomkostningerne, der for Energinets vedkommende vil være i millionklassen.

Han hæfter sig i øvrigt ved det store engagement, han mærkede i salen på højskolen torsdag aften.

– Både skeptikere og tilhængere er gået konstruktivt til det her, siger borgmesteren.

Det er hans opfattelse, at bornholmernes bemærkninger er blevet indarbejdet i forslagene, som Arkitema fremlagde torsdag aften.

– Jeg synes, det er meget positivt at se, at de input fra første workshop rent faktisk er blevet brugt.

Ferieminder fra Fanø

I debatten har der været rejst bekymringer om konsekvenserne for turisthvervet, hvis sommerhusgæster skal passere forbi et omfattende energianlæg på vejen til deres feriebolig. Jacob Trøst frygter ikke, at landanlægget og udsigten til havvindmøller fra stranden vil have den effekt.

– Hele min opvækst er jeg kommet på Fanø, og vi kørte igennem Esbjerg for at komme derover. Det har ikke gjort Fanø mindre attraktiv, selvom Esbjerg er en by med meget industri og en stor havn. Personligt tror jeg ikke, at det får indflydelse for turismen. Tværtimod tror jeg, at det kan tiltrække folk og studerende, at vi bliver en energiø.

Netop pointen om Fanø og Esbjerg gjorde han også brug af i den kronik, som Tidende bragte lørdag. I kronikken løfter Trøst sløret for, at han har sat gang i planlægningen af et åbent borgermøde om energiøen og mulighederne for Bornholm.

Han fremhæver også det mangeårige samarbejde med Danmarks Tekniske Universitet, der er med i erhvervsprojektet Baltic Energy Island.

Fem hektar til test

Partnerne i samarbejdet arbejder blandt andet for, at der kan etableres et fem hektar stort testsite i forlængelse af landanlægget. "Området skal ligge i sammenhæng med landanlægget og bruges til test og demonstration af elektrolyseanlæg til power-to-x, udvikling af AC/DC konverteringsteknologier (veksel-/ jævnstrøm, red.) samt lagringsteknologier til el og varme", oplyste kommunens administration i et notat for kommunalbestyrelsen i september.

For Jacob Trøst vil det være optimalt med en kombinationen af et testområde og en arkitektonisk udformning, der tillader, at besøgende kan komme tæt på og lære om det banebrydende energianlæg.

– Det bliver et unikt anlæg. Der kommer allerede mennesker fra hele verden for at se på, hvad der foregår på Bornholm inden for den grønne omstilling, siger borgmesteren.

I kronikken fremhæver han en række fordele for Bornholm, heriblandt det residential college, som DTU ønsker at oprette og derved bringe studerende til Bornholm i kortere perioder. Campus Bornholm, DTU og kommunen er for tiden i gang med at undersøge muligheden for at etablere deciderede kollegieboliger, der også kan komme hospitalet, museet og andre bornholmske aktører til gode.

"Lige nu foregår enestående forhandlinger mellem kommune, ministerier, private aktører og uddannelsesinstitutioner for, at det skal lykkes. Det vil tiltrække nye kompetencer, ny viden og data til Bornholm og det vil bidrage til at styrke vores virksomheders konkurrenceevne og accelerere den grønne omstilling. Et residential college kan også gavne både campus, hospitalet, Bornholms Museum og andre, der måtte have brug for midlertidige boliger til studerende," skrev borgmesteren.

De tre konceptforslag og det øvrige materiale, som blev fremvist på workshoppen i torsdags, kan man se på rådhusafdelingen Snorrebakken mandag og tirsdag i næste uge.

Når vi skal have så stort et anlæg, skal der være mulighed for at komme ud at se det tæt på.
Jacob Trøst, borgmester (K)