NOTITS | RØNNE
19. NOV 2021 • 08:30
Henrik Nielsen
Journalist

Tre sigtelser med samme traktor

En 25-årig mand bosiddende i Rønne blev klokken 8 torsdag sigtet for tre forseelser, mens han kørte traktor. Det fremgår af døgnrapporten.

For det første havde han ikke medbragt sit kørekort. For det andet kørte han 42 kilometer i timen, selvom traktoren maksimalt må køre 30 kilometer i timen. Endelig havde han monteret lad og transportkasse på traktoren, selvom det ikke var en lovlig installation på køretøjet grundet traktorens klassifikation.

Politiets automatiske trafikkontrol målte i cirka tre timer på Åkirkebyvej i Rønne, hvor en enkelt trafikant blev målt til at køre 94 kilometer i timen. Fartgrænsen er 80 kilometer i timen.



Flere nyheder