Torsk i knibe: Nye resultater viser skader, der minder om skrumpelever og leverkræft

MILJØ

Hvor udbredt er leverorm hos torsk i Østersøen? Og hvordan er udviklingen?

Det skal forskere fremover kunne give et mere kvalificeret svar på. Fra og med 2021 skal landene omkring Østersøen undersøge torsk og registrere antallet af leverorm i forbindelse med de faste overvågningstogter, der foretages hvert år for at bidrage med data til bestandsvurderinger af Østersøens kommercielle fiskearter.

Det fortæller seniorforsker Jane Behrens fra DTU Aqua i en pressemeddelelse.

Kræftlignende skader

DTU Aquas årlige efterårstogt i Østersøen sluttede den 19. november. Leverorm i torsk i området øst for Bornholm har i de seneste år været et fokus i DTU Aquas forskning, og det var det også i år.

Resultaterne fra årets togt bekræfter, at leverorm stadig er et problem i Østersøen, og at ormene påvirker torskenes sundhed. Nyligt offentliggjorte resultater viser endvidere, at de hårdest ramte torsk får skader på leveren, der minder om skrumpelever eller leverkræft hos mennesker, og at de fisk, som har mange orm, generelt er svækkede.

Alle Østersølande skal med

Tyskland og Danmark har i de seneste år på eget initiativ og på frivillig basis registreret leverorm i torsk på deres togter i Østersøen, og polske forskere har ligeledes lavet detaljerede parasitundersøgelser.

– Men hvis man skal følge udviklingen i udbredelsen af leverorm i torsken, så er alle østersølandene nødt til at bidrage med data, og det er vigtigt at registreringen foregår på samme måde hver gang – lige gyldigt, om det foregår på det danske havforskningsskib Dana, eller på et skib fra Tyskland, Polen, Sverige, Letland, Litauen eller Estland, forklarer seniorforsker Jane Behrens, DTU Aqua.

For at etablere en fælles indsats afholdt DTU Aqua i februar 2020 en workshop for de nævnte lande, som førte til en anbefaling til det Internationale havforskningsråd, ICES. Det er ICES, der tager beslutning om dataindsamlinger, og det er nu besluttet, at leverorm-registreringerne skal være en fast del af den protokol som data indsamles efter, samt at alle skal bruge den samme fremgangsmåde.

– Det er et rigtig godt projekt, siger forskningsleder Marie Storr-Paulsen fra DTU Aqua til Bornholms Tidende.

– Det betyder at vi fremover kan indsamle data fra et langt større område.

Lille nedgang i leverorm

Marie Storr-Paulsen har endnu ikke analyseret torskelever fra det netop afsluttede togt, men hendes mavefornemmelse siger, at der er sket en lille nedgang i antallet af leverorm.

– Der er en lille smule færre leverorm, siger hun til Bornholms Tidende.

Det er til gengæld ikke helt nemt at forklare.

– Nej for der er lige så mange sæler, som der plejer at være. Men det kan skyldes, at der er færre store torsk. Torskene får som regel først leverorm, når de begynder at spise brisling, siger hun.

 

56

centimeter var længden på den største torsk, der blev fanget på efterårets Dana-togt i Østersøen.

Størstedelen var ifølge Marie Storr-Paulsen mellem 20 og 30 centimeter lange.

 

Sådan registreres leverormene

 

På det netop afsluttede togt med havforskningsskibet Dana skete registreringen af leverorm efter en manual, som Jane Behrens og Bastian Huwer fra DTU Aqua har udviklet i samarbejde med forskere fra Tyskland.

– Alle de fisk, vi fanger med forskningstrawlet, bliver talt og målt. Nogle af torskene bliver undersøgt mere detaljeret for blandt andet leverorm. Ud fra hvor mange orm, der synligt er på overfladen af leveren, bliver torsken registreret i en kategori mellem 0 og 4, hvor kategori 0 svarer til 0 synlige parasitter og kategori 4 svarer til mere end 30 parasitter. Denne metode er hurtig og effektiv og kan nemt indarbejdes i de forskellige landes eksisterende moniteringsprogram, siger Bastian Huwer.

Spreder sig mod vest

Leverorm hos torsk har i flere år været et kendt problem i den centrale og østlige Østersø. Ud over at få overblik over omfanget, vil en overvågning også give et overblik over udbredelsen – og om leverormene spredes mod vest.

– I takt med at gråsælerne, som er slutvært for torskens leverorm, kommer længere vestpå, er der en risiko for, at leverorm også vil begynde at forekomme i torsk i Øresund, bælterne og Kattegat, siger Jane Behrens.