Lørdag aften blev knap så god for to unge mænd på 18 år og 19 år.
For klokken 21.33 fik Bornholm Politi en anmeldelse om, at en bil havde ramt et træ på Nyker Strandvej.
Det fortæller vagthavende ved Bornholms Politi.
– Vi ved ikke endnu, hvad der fik bilen til at miste herredømmet, så det er ukendt årsag indtil videre. Men der er ikke sket noget alvorligt. De blev kørt til tjek på sygehuset, men der er ingen alvorlig personskade, siger vagthavende.