To lørdage med drop in-vaccination

NOTITS | SVANEKE | ABONNENT | 1. DEC 2021 • 11:30

Svaneke Lægehus inviterer i de næste to weekender.

I den forgangne weekend inviterede Allinge Lægehus til drop in-vaccination mod covid-19. I de kommende to weekender gør Svaneke Lægehus det samme. Det fremgår af et opslag på Facebook.

"Der tilbydes nu mulighed for vaccination for borgere fra det fyldte 12. år, som har modtaget indkaldelse til vaccination via Sundhedsstyrelsen. Det vil kun være muligt på de to specificerede lørdage. Ikke i lægehusets almindelige åbningstid", står der.

De specificerede lørdage er den 4. og den 11. december. Begge dage foregår det klokken 10-12. Der vil blive vaccineret med Pfizer, medmindre man tidligere er blevet vaccineret med Moderna. I så fald får man den vaccine igen.

Svaneke Lægehus pointerer, at man ikke må møde op, hvis man har symptomer på covid-19. Der bliver også gjort opmærksom på, at man skal regne med at vente udendørs.