To forfattere udgiver ambitiøst projekt: Her bliver den kolde krig et varmt emne

NY BOG

Jo, bornholmerne nåede skam den 5. maj 1945 at deltage i fejringen ved befrielsen af Danmark efter De Fem Forbandede År med tysk besættelse. Britiske tropper rykkede ind og satte tyskerne på porten, og et af de allerførste billeder i den nys udkomne bog "Bornholm i krig og fred" viser, hvordan Store Torv i Rønne er proppet med glade bornholmere.

Man aner et hornorkester i flokken, flaget er hejst på den daværende Rønne Bio, og man ænser også nogle skikkelser, som fra taget af bygningen betragter sceneriet under dem. I dag ligger her Musikhuzet Bornholm, og set i datidens optik virker bygningen næsten fremmedartet moderne og firkantet på det gamle foto.

Det er en festdag, dét er tydeligt.

Men ak, briternes indtog befriede kun det øvrige Danmark, og den 7. maj smed sovjetrussiske fly de fatale bomber over både Nexø og Rønne for at få de tyske tropper til også her på øen i Østersøen at overgive sig. I første omgang nægtede den tyske økommandant Gerhard von Kamptz at rette ind. Han havde da også sine ordrer at følge, hvorfor bombningerne blev gentaget den 8. maj, inden russiske tropper kunne gå i land den efterfølgende dag.

Exit tyskerne.

Disse unge tyske soldater ved Hafniahus i Rønne 5. maj 1945 er galde for det, der ligner krigens afslutning. Bemærk det danske flag i hånden på den ene. Foto: Svend Parksø/Bornholms Museum


Det hele bliver detaljeret fortalt i bogens første kapitel, "Det spegede spil om Bornholm maj 1945", og allerede her aner man, hvordan det er ambitionen at tegne det fulde billede, at komme omkring hele situationen. De to forfattere, historikeren Niels Geckler og journalisten Morten Friis Jørgensen, pointerer da også, "at bombningerne af Bornholm lå i direkte forlængelse af alle de øvrige bombardementer, som det sovjetiske flyvevåben dagligt gennemførte overalt ved østfronten, herunder ikke mindst ude på Østersøen, hvor konvojerne med evakuerede tropper og civile som "business as usual" blev bombernes og torpedoernes mål i uhyggeligt omfang".

Krigens sidste dage er voldsomme. I tidsrummet fra den 13. januar til den 10. februar 1945 kostede det de sovjetiske styrker omkring 10.000 mand i dræbte, sårede og savnede at kæmpe sig ind i Østpreussen.

I døgnet vel at mærke.

Og der blev fyret så mange bomber, granater og andet sprængstof af, at det svarede til omkring 3.400 fyldte godsvogne.

Alene tanken kan give én kimen for ørerne.

Den 30. januar blev det tidligere luksuspassagerskib M/S Wilhelm Gustloff, som var blevet indrulleret på forskellig vis i krigen, af russiske ubåde sænket sydøst for Bornholm. Man antager, det rummede flere end 10.000 personer, både militær og civile, heriblandt flere hundrede sårede, og under 1.000 personer overlevede. Skibet var blevet ribbet for flere redningsflåder for at skabe plads, og da det sank de 48 meter ned på havbunden nær Stolpe Banke har det været et umenneskeligt sceneri, der udspillede sig. Lufttemperaturen var den nat på minus 18 grader, og havet var iskoldt.

Til sammenligning mistede godt 1.500 mennesker livet ved Titanics berømte forlis.

Amtmand v. Stemann, samarbejdspolitikkens udøver på Bornholm, under et alsangsarrangement på Store Torv i Rønne, september 1940. Foto: Johs. Hansen/Bornholms Museum

Tre dele

"Bornholm i krig og fred" vil som nævnt nok favne dramaet, men dertil også gerne sætte begivenhederne i perspektiv og placere øen i både regionale og globale sammenhænge. Bogen er inddelt i tre dele: "Verdenskrig", "Kold krig" og "Nye trusler", som hver for sig rummer kapitler som eksempelvis "Krigens vendepunkt og samarbejdets sammenbrud", "Bornholm – Sovjetunionens gidsel" og "Fredens hav? Østersøregionen efter den kolde krig".

Ideen til bogen fik Niels Geckler i forbindelse med en kold krigs-udstilling på forsvarsmuseet i Rønne, som han var leder af, for cirka otte år siden. Han er bornholmsk gift og har i 10 år boet på Bornholm – ganske passende med udsigt til Bornholmertårnet ved Dueodde, hvor Forsvarets Efterretningstjeneste tidligere havde en lyttepost.

– Det gik op for mig under arbejdet med udstillingen, at der ikke eksisterede en samlet fremstilling om Bornholm under den kolde krig. Efterfølgende mødtes Morten og jeg tilfældigt, og jeg luftede min idé over for ham, siger historikeren.

– Han syntes, det lød som et spændende projekt.

Så var de i gang.

Danske modstandsfolk med våben side om side med bevæbnede tyske soldater i Rønne Sydhavn 6.-7. maj 1945, mens situationen stadig er uafklaret. Foto: Ukendt/Bornholms Museum

– Bornholm har en interessant kold krigs-historie, men med tiden udvidede vi bogen til også at rumme perioden efter den kolde krig og til sidst arbejdede vi os også bagud i tiden for at få noget baggrund med, siger Niels Geckler.

Hvad er det, der gør Bornholm interessant i forhold til den kolde krig?

– Der er en dobbelthed i det, for på den ene side var Bornholm meget værdifuld, når det handlede om efterretningsvirksomhed i forhold til Østblokken. Bornholm havde et godt udgangspunkt for at kigge ind bag Jerntæppet ved hjælp af radaren og lytteposten herovre, og det havde meget stor værdi for Nato. Som vi fortæller i bogen, var Thulebasen på Grønland og de efterretninger, man kunne skaffe via Bornholm, to ting, som kompenserede for, at Danmark ellers ikke var blandt de mest villige medlemslande i forhold til at bruge penge på forsvaret. Det var vores bidrag til alliancen, kan man sige.

Sådan et lille figenblad, som kunne skjule manglerne i engagementet?

– Ja, det er der i hvert fald nogen, der vil påstå.

Set i lyset af, at Bornholm på den måde kunne bidrage med efterretninger, kan man jo igen spørge sig selv: Hvorfor i alverden valgte Sovjetunionen at trække deres tropper hjem den 5. april 1946?

– Altså, mig bekendt er der ikke nogen, der har kunnet sige præcis, hvorfor de valgte at rejse, siger Niels Geckler.

– Men man skal tænke på, at på det tidspunkt var den kolde krig ikke officiel, om man så må sige. Vi var ikke en del af en vestblok, som der kun var konturerne af. Tegningen havde da været der i mange år, for hele modsætningen mellem øst og vest ligger helt tilbage fra starten af tyverne, men da russerne rejste i 1946, var Danmark stadig indstillet på at være neutral, og man var måske også fra russisk side indstillet på at få et godt forhold til det, man troede ville være en neutral magt ved indsejlingen til Østersøen. Man kunne heller ikke på det tidspunkt forudse de teknologiske muligheder, man fik i forhold til at opsætte en radar inde midt på øen, som kunne kigge langt ind i russisk luftrum.

Og det med Jerntæppet var slet ikke formuleret på det tidspunkt?

– Det er jo faktisk lidt sjovt, at lige netop det udtryk, "Jerntæppet", benytter Churchill første gang i en tale i 1946 præcis samme dag, som russerne fortæller, at hvis Danmark selv kan overtage administrationen og forsvaret af Bornholm, skal de nok rejse. Så lige, da de begynder at pakke sammen, bruger den britiske premierminister Winston Churchill udtrykket i sin meget berømte tale i Fulton i Missouri. Men begrebet blev vist rent faktisk brugt af den tyske propagandaminister Goebbels året før.

Den kolde krig var altså i sin vorden og snerpede til et par år senere.

Nazismen fik ikke rigtigt tag i bornholmerne, men enkelte lod sig forlede. DNSAP fik 259 stemmer på Bornholm ved valget i 1939, og fotoet her dokumenterer et partimøde i Rønne omkring det tidspunkt. Foto: Hans Chr. Hansen/Rønne Byarkiv

Det brede publikum

Havde I, da I påbegyndte arbejdet med bogen, 75 året for russernes afrejse i sigte?

– Nej, vi havde ikke forestillet os, det ville tage så lang tid, siger Niels Geckler.

– Men endte så med at beslutte, at den skulle ud i forbindelse med jubilæet. Nu skulle det være.

Og der er vel tale om den ultimative bog om Bornholm under både krig og kold krig?

– Det kan man da håbe på, siger Niels Geckler med smil i stemmen og fortsætter:

– Det ved jeg sgu ikke helt, om jeg tør kalde den ... man kan sige, at på det niveau, der hedder sikkerhedspolitik, kommer vi godt omkring og får nok det meste med, men vi er jo ikke nede i sådan noget som regimentshistorie, altså, hvad havde de af udrustning, hvordan var enhederne sammensat i Bornholms Værn og så videre.

Som læser kan man godt tænke "tak for det". Måske ville man gå lidt død i den slags detaljer?

– Ja, så havde det nok været til et andet publikum. Vi har fravalgt et noteapparat, men har til gengæld udstyret bogen med 300 illustrationer, så for os handler det om en bred formidling og tilgængelighed. Vores klare målsætning i forhold til snitflader og måden at behandle stoffet på har været at nå det brede publikum. Den er ikke skrevet til mine fagfæller, siger historikeren.

Værnepligtige ved 3. Marineeskadron på Bornholm i gang med deres fredagstræning, den såkaldte Marinerfut. August 2018. Foto: PIO, 1. brigade/Forsvarsgalleriet

Og den kolde krig har været omdrejningspunktet, men I vælger så også at gribe tilbage i tiden for at etablere situationen op til og også at behandle tiden efter den kolde krig?

– Ja, den kolde krig var udgangspunktet. Og jeg havde forestillet mig, at del ét, som omhandler tiden inden den kolde krig, skulle være en mindre baggrundshistorie, men den fik sit eget liv – på samme måde, som tiden efter den kolde krig også gjorde. Den kom også til at fylde mere, end vi oprindeligt havde forestillet os, fordi der, mens vi skrev bogen, skete nogle spændende ting på sikkerhedspolitiske område i Østersøen i forhold til trusselsbilledet. Så både del ét og del tre fik mere liv end oprindeligt tænkt.

Og del tre kommer helt op til nutiden?

– Ja, det gør den. Og jeg kan da i øvrigt godt love, at selv folk, som kender godt til stofområdet, vil kunne finde nye oplysninger i den. Der er ting, som ikke tidligere har været offentliggjort, men som jeg har fundet i forskellige arkiver og rapporter eller i tysk og engelsk smal forskningslitteratur, siger Niels Geckler.

Der er også noget for folk, som tror, de kender historien godt?

– Ja, sådan kan man godt sige det.

Arbejdet mellem de to forfattere har de hovedsageligt fordelt rent emnemæssigt. De har skrevet hver sine større sammenhængende dele og efterfølgende ageret som redaktører for hinandens tekster. Ydermere har de sikret sig en kompetent faglig konsulent i forbindelse med bogens udformning i skikkelse af Jakob Seerup, som er museumsinspektør ved Bornholms Museum, ph.d. og cand. mag. i historie.

Niels Geckler og Morten Friis Jørgensen: "Bornholm i krig og fred" (Hakon Holm Publishing, 450 ill. sider, er på gaden).

Den kolde krig

Den Kolde Krig var den storpolitiske konflikt, der definerede perioden mellem Anden Verdenskrigs afslutning i 1945 frem til Berlinmurens fald i 1989.

Konflikten stod mellem de to supermagter, USA og Sovjetunionen, sammen med deres allierede. Det blev kaldt en kold krig, fordi supermagterne aldrig kom i direkte væbnet konfrontation mod hinanden, men det kunne sagtens være sket. Under Den Kolde Krig opstod der en række kriser og konflikter, der kunne have udviklet sig til en altødelæggende atomkrig.

Fra 2010'erne er nogle begyndt at tale om en genoptagelse af Den Kolde Krig. Ruslands annektering af Krim-halvøen og Natos udstationering af tropper i de baltiske lande er blot et par eksempler på et stadigt stigende konfliktniveau mellem Rusland og NATO med USA i spidsen.

Kilde: faktalink.dk