Thors har ikke opgivet at få feriefondmillionerne tilbage

ØKONOMI

Nok er håbet lysegrønt, men det lever endnu ...

Den nys tiltrådte borgmester, Thomas Thors (S), oplyser således, at han ikke har opgivet at gøre noget ved sagen om de famøse 43,1 millioner kroner, som regionskommunen føler sig snydt for i sagen om det såkaldte lån fra Arbejdsmarkedets Feriefond ved etableringen af Natur Bornholm i 1995.

Han oplyser således til Bornholms Tidende, at han vil tage kontakt til de tre andre aktører, som ligeledes føler sig forbigået i sagen, nemlig Tønder og Roskilde kommuner samt Randers Regnskov.

– Jeg har jo ikke personligt været involveret i forhandlinger om pengene tidligere, siger han.

– Men jeg vil undersøge, hvor vi står nu, og hvordan vi skal håndtere sagen fremover. Så den er ikke opgivet, men vi ved jo godt, at den ikke hidtil har nydt fremme. På den baggrund skal vi have en grundig diskussion af, hvordan vi ta'r næste skridt.

Jeg talte i oktober sidste år med professor ved Juridisk Institut på Syddansk Universitet Frederik Waage om sagen, og han sagde, at det formentlig kunne give god mening at lægge sag an mod staten, og Tønder Kommunes borgmester tilkendegav, at dét var kommunen med på – er det en mulighed?

– Jeg synes, det klogeste for mig i første omgang vil være at finde ud af, om der er nogle alternative veje, vi kan gå. Og så må vi eventuelt på et tidspunkt tage stilling til det ultimative skridt, siger Thomas Thors.

I oktober sidste år sagde ikke kun borgmester i Tønder Kommune Henrik Frandsen (V), at han var med på at gå rettens vej for at få pengene tilbage. Det samme sagde Henrik Herold fra Randers Regnskov, mens borgmesteren i Roskilde Kommune, Thomas Breddam (S), gennem sin presserådgiver oplyste, at han syntes det lød dramatisk, at anlægge sag mod staten.

Den daværende bornholmske borgmester, Winni Grosbøll, sagde, at hun håbede på, at sagen om de mange penge kunne få en mindelig udgang, men hun tilføjede blandt andet:

– Nu er vi nok efterhånden der, hvor vi begynder at sige: Skal vi gøre noget andet. Det kan for eksempel være, at vi skal se på, om der skal tages retslige skridt.

Betalte 6,9 mio. kr.

Oprindeligt modtog Natur Bornholm i 1995 tilsagn om, at Arbejdsmarkedets Feriefond ville yde et 25-årigt rente-og afdragsfrit lån på 50 millioner kroner.

Også en række andre institutioner og museer landet over modtog lån, som blev udbetalt under en klar forudsætning om, at de ikke skulle betales tilbage med mindre de bygninger, de var knyttet til, overgik til anden anvendelse.

I årene efter 2014 lød meldingen imidlertid fra fonden, at pengene skulle tilbagebetales, og at de lånmodtagere, som betalte deres lån tilbage inden årets udgang, ville få en rabat.

For regionskommunens vedkommende endte rabatten på 6,9 millioner kroner, hvis den betalte pengene inden 2018, hvilket skete, da feriefonden i slutningen af 2017 modtog 43,1 millioner kroner.

Men mandag den 20. januar 2020 oplyste beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) imidlertid, at forligskredsen var blevet enige om, at de låntagere, som ikke havde fulgt feriefondens opfordring om at tilbagebetale lånene, nu fik minimum en rabat på 80 procent af de lånte midler.

Siden har de fire aktører, som havde nået at gøre, som der blev sagt, og tilbagebetalt deres lån – altså Roskilde Kommune, Tønder Kommune, Randers Regnskov og Bornholms Regionskommune – flere gang forsøgt at råbe vagt i gevær for også at få eftergivet deres lån eller minimum 80 procent. Dog indtil videre uden held.

Sagen kort

Roskilde Kommune, Tønder Kommune, Randers Regnskov og Bornholms Regionskommune indløste på opfordring fra Arbejdsmarkedets Feriefond størstedelen af deres lån, idet de alle fik mindre rabatter for hurtig indbetaling.

Det bornholmske lån til Natur Bornholm lød således oprindeligt på 50 millioner kroner, men blev i slutningen af 2017 indløst med en indbetaling på 43,1 millioner kroner.

For Tønder Kommunes vedkommende lød det oprindelige lån på cirka 31,5 millioner, hvoraf den tilbagebetalte godt 27 millioner, mens Randers Regnskov lånte 10,4 millioner kroner og på grund af rabatten slap med at betale 6,5 millioner kroner retur.

Roskilde Kommune lånte knap 57 millioner kroner og tilbagebetalte knap 50 millioner kroner i 2016.

I begyndelsen af 2020 stod det imidlertid klart, at de øvrige 46 låntagere fik mellem 80 og 100 procent af deres gæld eftergivet.

På Beskæftigelsesministeriets hjemmeside kan man se, hvordan afviklingsmodellen for Arbejdsmarkedets Feriefonds låneportefølje fordeler sig:

• 12 af låntagerne fik eftergivet 100 procent.

• 32 af låntagerne fik eftergivet 90 procent.

• To af låntagerne fik eftergivet 80 procent.

Bornholms Middelaldercenter var blandt de låntagere, der fik eftergivet 90 procent af sit lån.

Den samlede låneportefølje var på knap 800 millioner kroner, og af disse blev godt 710 millioner kroner eftergivet.