Thors går efter 70 millioner kroner fra særpulje

ØKONOMI

Det er borgmester Thomas Thors' (S) mål at skaffe Bornholms Regionskommune "et betydeligt tilskud fra puljen til særligt vanskeligt stillede kommuner", som han udtrykte det på kommunalbestyrelsesmødet i torsdags.

– Vi opererer med et ønske på op til 70 millioner kroner. Det er selvfølgelig en stor del af den samlede pulje, og det er dét, vi ønsker at tale med indenrigsministeren om, sagde Thors på mødet.

Til Bornholms Tidende bekræfter han tirsdag, at kommunen vil anmode om 70 millioner kroner fra puljen, og at han vil tage emnet op på sit næste møde med den nye indenrigsminister, Kaare Dybvad Bek (S).

– Det er et ønske, jeg vil fremsætte, og jeg har forvarslet ministeren. Der er afsat ekstra midler til puljen for særligt vanskeligt stillede kommuner, og den vil vi gerne have en bid af, siger Thomas Thors.

– Ønsket afspejler den situation, vi er i. Det gør det også, når vi peger på, at vi skal have et sparekatalog på 40 millioner kroner, siger borgmesteren om årets oplæg til budgetplanlægningen.

For øjeblikket er forvaltningens bedste bud, at der skal spares 36,6 millioner kroner på budgettet for at opnå sorte tal i 2022. En af forudsætningerne bag dette underskud er, at regionskommunen tildeles 35 millioner kroner fra Indenrigsministeriets pulje til særligt vanskeligt stillede kommuner. Sidste og forrige år modtog Bornholms Regionskommune netop 35 millioner kroner, efter at man ellers blot havde budgetteret med indtægter på 12 millioner kroner fra den kant.

Puljen er blevet permanent forhøjet til godt 350 millioner kroner efter udligningsreformen, og cirka en tiendedel blev altså sendt mod øst sidste efterår. Kun Lolland og Langeland modtog et større beløb.

Nu sigter Bornholm efter en andel på helt op på 20 procent, og Thomas Thors' argument over for ministeren er, at den nye udligningsordning straffer Bornholm for, at befolkningstallet var stigende i 2020 for første gang i 19 år.

– Det paradoksale i vores situation er, at befolkningsfremgang ikke gavner vores økonomi, fordi det såkaldte tilbagegangskriterium fylder så meget, siger Thomas Thors.

– I går efter en stor andel. Hvad kunne retfærdiggøre, at Bornholm skulle modtage omkring 70 millioner kroner fra puljen?

– Vi har jo som kommuner forskellige udgangspunkter. Det er klart, at det skal fordeles mellem netop de vanskeligt stillede kommuner. Og vi skal finde ud af, hvad der kan være realistisk.

De ekstra skatte- og udligningsindtægter, som flere indbyggere resulterer i, er netto opgjort til 3,6 millioner kroner. Det kan ikke kompensere for det økonomiske smæk på 27,5 millioner kroner, som kommunen vurderer at få igennem tilbagegangskriteriet.

Problematisk uvished

Indenrigsministeriet udløser først puljen omkring 1. september, og det fører til en problematisk uvished, mener borgmesteren.

– En af de ting, som særligt vanskeligt stillede kommuner har som problematik, er, at tilskuddet ligesom de øvrige udligningsfaktorer, bliver tildelt relativt sent. Det er helt fremme i begyndelsen af september, og det betyder, at organisationen lever i usikkerhed. Det er en af de ting, vi også vil have en drøftelse af, siger Thomas Thors om den forestående samtale med ministeren.

Han så gerne, at regeringen indførte en model, så kommunerne ikke bare fik besked om indtægternes størrelse fra puljen tidligere på året, men også havde en flerårig vished.

På grund af usikkerheden er kommunerne nødt til "at have nogle gennemarbejdede spareforslag i skuffen, som man kan tage op på bordet", sagde Thors på kommunalbestyrelsesmødet i torsdags. For politikerne er usikkerheden en fast ingrediens, men de seneste år har tilskuddets størrelse været en bonus, der har givet dem muligheden for at annullere planlagte besparelser sent i processen.

Usikkerheden ved puljen understreger forvaltningen i et fremstillingen af sagen.

"I værste fald modtager BRK ikke noget, og i bedste fald kan man forestille sig, at BRK modtager 60-70 mio. kr.", skriver administrationen om tilskuddet.

Thomas Thors' kolleger i kommunalbestyrelsen udtrykte opbakning til hans ærinde i ministeriet.

– Indenrigsministeren bliver simpelthen nødt til at lytte, ellers ville regeringen have et problem. De siger, at vi er på vej ind i et opsving, og at velfærden skal fastholdes. Og skal den det, må det også ske ude i kommunerne, og derfor er ministeren nødt til at lytte til, hvad du siger, sagde Bjarne Hartung Kirkegaard (KD) på mødet i torsdags.

Thomas Thors. Foto: Jacob Jepsen

Thors: Vi kan stå med

helt uoverstigelige problemer

Kommunalpolitikerne har på baggrund af de økonomiske udsigter besluttet, at der skal laves et sparekatalog i hvert af kommunens fem politiske udvalg til et samlet beløb på 40 millioner kroner.

Borgmesteren advarede på torsdagens virtuelle kommunalbestyrelsesmøde om, at den økonomiske udvikling går i den forkerte retning, når man kigger mere end et enkelt år frem.

– Vi står med helt uoverstigelige problemer, hvis vi ikke får tilpasset driften. Vi er i en situation, hvor vi er nødt til at lave det, sagde Thomas Thors om sparekataloget.

De dystre toner fra borgmesteren negligerede SF's Leif Olsen en smule.

– Det er vigtigt, at vi husker på, at vi i denne valgperiode har været i stand til at tilføre penge til vores centrale velfærdsområder. Det er ikke usædvanligt, at borgmesteren på denne årstid maler med den brede, mørke pensel, sagde Leif Olsen, der forholdt sig skeptisk til, om den bornholmske økonomi vil få en redningskrans fra Slotsholmen.

I stedet for opfordrede han til, at fremtidige forbedringer og prioriteringer bliver finansieret af besparelser i andre dele af kommunens drift.

– Hvis vi har ønsker om at gøre det bedre nogle steder, er vi nødt til at reducere andre steder. Vi kan også håbe på, at indenrigsministeren daler ned over Bornholm i en faldskærm med en rygsæk fuld af penge, men det ved jeg ikke, om jeg tror på, lød det fra SF'eren.

Fagudvalg udvælger spareforslag

Der har været politisk uenighed om, hvorvidt det er fornuftigt at lade udvalgene udvælge besparelserne og fordele spareforslagene forholdsmæssigt efter fagområdernes samlede økonomi. Sidste år havde fagudvalgene ikke denne opgave.

Især Venstre har været kritiske over metoden, som de frygter ender i en grønthøstermodel, og Carsten Scheibye spurgte på kommunalbestyrelsesmødet, hvad det betyder, når udvalgene godkender et spareforslag. Til det svarede Thomas Thors:

– Det, man godkender, er, at spareforslagene indgår i den videre budgetproces. Udvalgene har mulighed for at sige, at et forslag er så dårligt, at man vil erstatte det med noget andet, men det binder ikke udvalget under budgetforhandlingerne.

Puljen til særligt vanskeligt stillede kommuner

Puljen er fordelt efter følgende fire overordnede kriterier:

Demografiske og socioøkonomiske udfordringer, aktuelle økonomiske udfordringer, vedvarende økonomiske udfordringer og særlig lav udvikling i enhedsudgifterne på kernevelfærdsområder.

I den seneste ansøgningsrunde har 54 kommuner søgt om tilskud, og 18 kommuner fik del i de 355,3 millioner kroner. Lolland Kommune modtog 81 millioner kroner til 2021-budgettet, mens der blev sendt 37 mio. kr. til Langeland og 35 mio. kr. til Bornholm.

Kilde: Indenrigs- og boligministeriet