– Bornholmstrafikken bidrager til øget turisme i hele regionen, og den bidrager også til danskernes, svenskernes og andres muligheder for at rejse hurtigt og nemt til og fra Bornholm. Dog har grænserestriktionerne mellem Sverige og Danmark med jævne mellemrum givet trafikken vanskelige vilkår. Forbindelsen mellem Ystad og Bornholm minder os om, at vi bor i en grænseregion, hvor Sverige og Danmark har brug for at tale med hinanden, når det kommer til beslutninger om vores fælles grænser, siger Carl-Johan Sonesson, formand for regionstyrelsen i Skåne, i meddelelsen.
Express 1 ankommer til Ystad Havn. Foto: Ehrenberg Sørensen Kommunikation
Begge politikere er enige om, at Danmark og Sverige skal blive bedre til at samarbejde, ikke at træffe beslutninger, der rammer grænseregionerne, og at de inden en potentiel næste krise skal blive enige om, hvordan spørgsmål som grænserestriktioner kan håndteres i fællesskab.
Ystad Havn er en af Sveriges hurtigst voksende havne. Det er den største havn i Sverige med daglig færgetrafik til Polen og Bornholm og den næststørste passagerfærgehavn. I flere år har Ystad Havn oplevet en markant stigning i både gods- og persontrafik, og det ser ud til, at stigningen fortsætter.