Sverige forlænger indrejseforbud
Ystad Havn. Foto: Berit Hvassum

24. JAN 2021 • 20:05 • AF RITZAU • GRATIS

Sverige forlænger indrejseforbud

TRANSPORT

Sveriges indrejseforbud over for Danmark og Storbritannien vil blive forlænget til 14. februar ifølge nyhedsbureauet TT.

Den svenske regering har også på et ekstraordinært møde indført indrejseforbud fra Norge, som vil være gældende indtil 14. februar.

Det sker for at mindske risikoen for smittespredning.

Indenrigsminister Mikael Damberg siger, at indrejseforbuddene kan forlænges, hvis der viser sig behov for det.

Norge har under hele coronakrisen haft mindre smitte og færre døde end Danmark og Sverige. Men en britisk variant af covid-19, der anses for at være mere smitsom, har bredt sig i Oslo-regionen.

Det fik lørdag den norske regering til at lukke Oslo-området ned indtil 31. januar. Butikker, butikscentre, sportsklubber, biografer, restauranter og lignende skal holde lukket.

Kun fødevarebutikker, apoteker og tankstationer må holde åbent.




Bornholms Tidende
Nørregade 11-19
DK-3700 Rønne
CVR Nr: 35244115

Tlf.: 5690 3000
E-mail: Redaktionen

Chefredaktion
Øjvind Hesselager (chefredaktør)
oh@bornholmstidende.dk

Direktion
Kim Eland (adm. direktør)

Webmaster: Webmaster

Kontakt
Kontakt os
Abonnementsbetingelser
Cookie og privatlivspolitik



Hotline
Har du et tip eller hastende
redaktionelle henvendelser uden
for kontortid er du velkommen til at bruge linket her:Tip avisen.

© Copyright 2021 Bornholms Tidende.