Bygherre påpeger, at der i Listed findes svanekehuse med træbeklædning, der har sort tagpap. Hvorfor er det anderledes med det ønskede byggeri på Per Sørens Gade 5?
– Vi snakker om et hus, der er markant større end nogle af de historiske huse i området. Hvis jeg ikke husker helt forkert, så tror jeg, det er 170 kvadratmeter. Det er meget få huse i Listed, hvor hovedhuset er så stort.
– Og jeg vil sige, vi faktisk er gået på kompromis med, at hovedhuset er så stort. Ikke i forhold til nabohusene, fordi de netop et bygget i en periode, hvor der ikke var lokalplaner, men i forhold til dem, der ligger nede i byen, er det et meget stort hus, og derfor er tagfladen også meget stor.
– Du kan sagtens finde huse, og især tilbygninger, hvor der er tagpap på, men jeg er 100 procent sikkert på, at du ikke finder et sommer- eller beboelseshus i Listed med så stor en tagflade. Det giver Listed en meget stor, sort klump i bybilledet, og det er forholdsvis udsædvanlig, og det en del af overvejelsen ved af fastholde kravet om rødt tegltag.