Strejke kan udskyde aftaler på hospitalet

Strejke kan udskyde aftaler på hospitalet
Arkivfoto: Berit Hvassum
| 17. JUN 2021 • 13:48
Henrik Nielsen
Journalist

17. JUN 2021 • 13:48

SUNDHED

Der er varslet strejke blandt sygeplejerskerne natten til lørdag. Det kan betyde, at nogle aftaler på Bornholms Hospital bliver udsat.

– Vi kontakter alle patienter, som bliver berørt. Man behøver ikke ringe for at høre, om ens tid er ændret. Man skal blot møde op til sin aftalte tid, hvis ikke man har hørt fra hospitalet. Vær opmærksom på, at hospitalet ringer fra ukendt nummer, fortæller presse- og kommunikationschef Pernille Gjede i en pressemeddelelse.

På Bornholms Hospital bliver operationsafsnittet og de medicinske ambulatorier berørt, men der vil være et nødberedskab.

– Alt akut og livstruende behandling, herunder hjerte- og kræftpakker, er ikke berørt af konflikten. Har man alvorlige symptomer, er det vigtigt, at man kontakter egen læge eller akuttelefonen 1813. Er symptomerne livstruende, skal man ringe 112, fortæller Pernille Gjede.