Sten ved Nylars Kirke er 'et ældgammelt symbol'

Sten ved Nylars Kirke er 'et ældgammelt symbol'
Foto: Berit Hvassum
| ABONNENT | 22. APR 2020 • 20:47
Af:
anette-vestergaard
| ABONNENT
22. APR 2020 • 20:47
Kirkerne er lukket for de fleste handlinger, konfirmationerne er udsat, og det er en tid, der sætter gang i refleksioner. Ved Nylars Kirke har graver Jørn Pedersen taget konsekvensen og lagt sten frem på kirkegården, som man kan placere, som man vil, mens man måske beder en bøn eller reflekterer over den mærkelige tid, vi lever i i øjeblikket.

“Måske tid til en tur på kirkegården og mindes gamle slægtninge og/eller naboer. Historier og gode minder, du kan give videre til dine børn”, foreslår Birgitte Ekstrøm, formand for Nylars menighedsråd, på kirkens hjemmeside.

Brostenene blev lagt frem før påske, og alle sten er nu i brug.

Her har været mennesker

Sognepræst Cæcilie Jessen er glad for Jørn Pedersens tiltag.

– Det er så dejligt, folk flytter lidt rundt på stenene, de bevæger sig, det er dynamisk, siger hun.

Sognepræsten i Nylars og Vestermarie sogne hæfter sig især ved stenenes historiske betydning.

– Sten er et ældgammelt symbol. Når der ligger sten, har der været mennesker. På samme måde viser stenene ved Nylars kirke viser at der er mennesker, selv om vi ikke er sammen, siger Cæcilie Jessen.
 

Konfirmationer 

i Nylars og Vestermarie Pastorat afholdes formentlig den 8. august