Som den eneste i landet ser Bornholms Højskole frem til en mulig genåbning

KULTUR

Natten til tirsdag var fuld af spænding og knapt så meget søvn for Niels Glahn, forstander på Bornholms Højskole. Aftenen forinden havde han læst anbefalingerne fra regeringens ekspertgruppe om at genåbne Bornholm, og håbet slog rod.

Da morgenstunden var over højskolen, havde Niels Glahn brug for at markere, at den atter havde guld i mund.

– Pedellen og jeg blev enige om, at nu hejser vi flaget. Og så tog jeg en video af det, da flaget var kommet op og sendte det til kommende elever med beskeden om, at vi vover at tage glæderne lidt på forskud, selv om genåbningen ikke er helt endeligt besluttet.

Styr på forholdsreglerne

Siden december har Bornholms Højskole på linje med landets andre højskoler været lukket for elever som følge af regeringens seneste coronanedlukning.

For Niels Glahn har tiden derpå været præget af uvished om, hvornår skolen kunne åbne for det største hold af elever i skolens historie og i hvilken form.

– Vi har været så parate så længe, og nu får vi endelig pludselig travlt. For medarbejderne er jo hjemsendt og skal kaldes ind. Ligesom vi er i fuld gang med at sørge for, at der er testberedskab, og skolen lever op til retningslinjerne, siger Niels Glahn.

Siden mandag aften har forstanderen modtaget seks henvendelser fra elever, der har opsnuset, at Bornholms Højskole som den eneste formenligt får lov til at genåbne. Og højskolen er klar til at åbne for forårets kuld af højskoleelever allerede på mandag, oplyser forstanderen, som mener, at en mulig, snarlig genåbning af Bornholms Højskole særligt skyldes højskolens beliggenhed.

– Vi ligger her på Bornholm, hvor der er ringe smitte, og vi ligger ude i Almindingen, hvor vi kan afgrænse området og har let ved at teste folk, der kommer ind på højskolen.

Har I styr på de forholdsregler, I kommer til at skulle tage?

– Fuldstændig. Vi har masker, visirer, sat sprit op over det hele, lavet afmærkningerne i gulvene, og i den første uge får eleverne enkeltværelser, så vi har mulighed for at isolere dem, hvis der er noget, siger Niels Glahn.

Han tilføjer, at han endnu ikke kender forholdsreglerne i detaljer, men tænker, at det lægger sig op ad, hvad højskolen indførte i efteråret. Derudover lægger forstanderen vægt på, at Bornholms testecentre kommer til at spille en afgørende rolle i både genåbningen af højskolen og øen i det hele taget.

Forventer at skabe en boble

Folkehøjskolernes Forening i Danmark har under den nuværende nedlukning forsøgt at overbevise politikerne på Christiansborg – og særligt regeringen – om, at højskolerne ville kunne åbne under særlige, restriktive forhold.

Mere konkret har foreningen foreslået, at man opretter en boble rundt om de forskellige højskoler – i hvert fald dem, der ligger lidt afsides – og her indfører forholdsvis strenge krav om hvem, der må komme og gå og under hvilke omstændigheder.

Denne boble-model har Norges regering under pandemien eksempelvis underlagt de norske højskoler, som derfor ikke har været lukket ned. Niels Glahn forventer, at såfremt han får lov til at genåbne sin højskole, bliver der stillet krav om en lignende boble-model.

– Det går ud på, at eleverne forpligter sig til i videst mulige omfang at blive på skolen. Det er selvfølgelig ikke et fængsel, men inden de kommer, får de at vide, at de kun efter særlige aftaler må rejse hjem.

Vælger en elev at tage hjem, fungerer boblen sådan, at de skal i karantæne, når de kommer tilbage på højskolen, indtil de har fået deres anden negative coronatest. Men når de har det, kan de på lige fod med de andre elever færdes forholdsvist frit på højskolens område.

– Det er kun et krav om, at personalet, der skal ind og undervise, går med værnemidler. Så eleverne befinder sig så at sige inde under en glasklokke.

Ud fra behovet om at holde eleverne isoleret, betyder det også, at Bornholms Højskole indtil videre ikke holder nogen eksterne arrangementer, oplyser Niels Glahn.

– Som højskole er vi jo en folkeoplysende enhed, og vi vil rigtig gerne lave kulturarrangementer for lokalområdet og andre. Men det kan vi ikke lige nu.

Højskoleånden lever stadig

De kommende elever på Bornholms Højskole kan derfor se frem til et lidt anderledes ophold. Men Niels Glahn er ikke nervøs for, at det kommer til at påvirke højskoleoplevelsen.

– Vi har gode faciliteter på både højskolen og rundt om i Almindingen. Så vi må være her og herfra tage på ture til forskellige steder på Bornholm.

Rent fagligt vil eleverne også blive tilbudt det samme, som de plejer, oplyser forstanderen.

– Eleverne kommer her og får de fag, de har ønsket sig, og alle værkstederne er åbne, og vi sidder klar med maden og højskolesangbogen.

På grund af den to måneder senere opstart, vil forårets ophold dog være afkortet med otte uger.

– Men de når alligevel at få 15 uger, som er lige så langt som vores efterårshold. Det ville have været meget værre, hvis vi skulle have ventet fire uger mere. Så var vi nede på 10 uger, og her må vi spørger, om det så giver mening for et langt højskoleophold.

Elever på Bornholms Højskole betaler en pris per uge, så derfor kommer de kun til at betale for de 15 uger. Niels Glahn forsikrer de kommende elever om, at de nok skal få et sjovt og dannende højskoleophold, som tusindvis har fået det før dem. Ikke mindst fordi Bornholm som ø har så meget at byde på.

– Kernen i højskolen er, at vi bedriver undervisning og samvær og har fokus på det liv, vi lever med hinanden. Det gør vi gennem samvær, det gør vi gennem samtaler og sang, og det kommer ikke til at påvirke højskoleoplevelsen. Vi kan ikke flyve til eksempelvis Nicaragua, men vi kan leve det liv, vi kan med hinanden, uanset om vi er underlagt coronarestriktioner eller ej.