Socialpædagogerne har valgt ny formand

Socialpædagogerne har valgt ny formand
Tina Lai Holmgaard fra Østerlars er ny formand for Socialpædagogerne på Bornholm. Privatfoto.
FAGFORENING | BORNHOLM | 3. SEP 2021 • 18:11
FAGFORENING | BORNHOLM
3. SEP 2021 • 18:11

Socialpædagogerne på Bornholm har fået ny formand. 

Det er 47-årige Tina Lai Holmgaard, der er bosat i Østerlars. 

Tina Lai Holmgaard blev uddannet pædagog i 2002 og har siden arbejdet både som pædagog og leder indenfor Psykiatri og Handicap. 

Hun blev valgt på Socialpædagogernes ekstrordinære generalforsamling den 2. september. 

– Jeg er selvfølgelig rigtig glad for, at jeg blev valgt, og jeg glæder mig til at komme i gang med formandsarbejdet. Det bliver spændende, og jeg er meget motiveret, siger hun til Bornholms Tidende. 

Privat er Tina Lai Holmgaard gift og har to voksne børn. 

Hun overtager posten efter den daværende formand, Bitten Sohn Thomsen, som trak sig i august, efter medlemmer havde stillet et mistillidsvotum til hende og sendt det til forretningsudvalget i Socialpædagogernes Landsforbund.