Slut med køreprøver hos politiet
Politiet har overladt køreprøverne til Færdselsstyrelsen. Arkivfoto: Berit Hvassum

TRAFIK | BORNHOLM
6. OKT 2021 • 08:44
Henrik Nielsen
Journalist

Slut med køreprøver hos politiet

De køreprøvesagkyndige hos Bornholms Politi har gennemført deres sidste køreprøver.

Det fortæller politiet på Facebook.

Årsagen er, at køreprøverne er flyttet til Færdselsstyrelsen den 1. oktober.

Flytningen er et resultat af en aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti og Nye Borgerlige sidste år som en del af politiforliget.

– Efter godt 10 måneders planlægning og hårdt arbejde er det fra i dag en sagkyndig fra Færdselsstyrelsen, der sidder i bilen ved den praktiske køreprøve. Det har længe været et ønske både fra et bredt udsnit af Folketingets partier og kørelærerne at få samlet kørekortområdet, og jeg er glad for, at vi nu er i gang, siger transportminister Benny Engelbrecht (S) i en pressemeddelelse.



Flere nyheder