Skrål med på Gasolin og Larsen
Smukke Møller tager publikum med på en rejse, som begynder med de tidligste Gasolin-toner og siden forstætter ind i Kim Larsens lune univers i Musikhuset på lørdag. Pressefoto.

KULTUR | RØNNE
26. OKT 2021 • 21:00

Skrål med på Gasolin og Larsen

Hvis man kan lide Gasolins og Kim Larsens sange – og hvem kan ikke det?! – er der mulighed for at skråle med på en perlerække af dem i Musikhuzet på lørdag.

Da sætter Smukke Møller sig nemlig i førersædet i en tidsmaskine, som tager publikum med på en rejse, som begynder med de tidligste Gasolin-toner og siden forstætter ind i Kim Larsens lune univers.

Er det nødvendigt at nævne Inga og Katinka og Smukke Charlie og Fru Sauterne og Rabalderstræde med sprut i stride strømme, frække chicks og friske fyre?

Næh, for det meste giver vist sig selv.

Hvad der ikke giver sig selv er, at det efter koncerten i den store sal er tid til nedkøling i Raschs Pakhuz, hvor ligeledes danske The Consolation optræder. Ifølge Musikhuzet har bandet udgivet to anmelderroste album, "Heartland" (2018) og "Astoria" (2020), som begge har været Ugens Album på DRs P5.

Bandets musik er blevet kaldt alt lige fra country rock til roots rock, fra americana til hjertelandsrock.

"Hjertelandsrock"? Dét er da værd at tjekke ud! 



Flere nyheder