Foreningen Dance Vibration har fundet ud af, hvor årets sankthansfest i Rønne skal foregå. Den nye placering bliver et stenkast fra det tidligere landsstævnestadion på Torneværksvej, nemlig på en græsmark ved siden af.
Det fremgår af en pressemeddelelse.
– Vi glæder os til at byde rønneboerne og andre, der skulle have lyst til at kigge forbi, velkommen onsdag den 23. juni, fortæller næstformand og eventmanager Annika Holst fra Dance Vibration i pressemeddelelsen.