Rønne-hoteller præsenterer millionoverskud

| 15. APR 2020 • 09:21
Af:
tommy-kaas

15. APR 2020 • 09:21
Bornholm Hotels, som består af de tre Rønne-hoteller GSH, Griffen og Fredensborg, kom ud af 2019 med et overskud på to millioner kroner. Det oplyser direktør Trine Richter i en pressemeddelelse.

– I en tid med masser af udfordringer er det et lyspunkt at se, at vores store investeringer og mange års hårde arbejde begynder at bære frugt, siger Trine Richter.

Hun tilskriver det gode resultat en høj gæstetilfredshed, som har skabt en stor stigning i antallet af gæster fra såvel Bornholm som resten af verden.

– Nøglen til høj gæstetilfredshed er dygtige og tilfredse medarbejdere, og denne kombination er forudsætningen for gode økonomiske resultater, fortæller Trine Richter i pressemeddelelsen.