RIKs førstehold ramt af corona

RIKs førstehold ramt af corona
Foto: Jens-Erik Larsen
| 16. MAJ 2021 • 11:16
Sofie Møller
Journalist

16. MAJ 2021 • 11:16

SPORT

Træner Nicklas Pedersen for RIKs senior-herrer i københavnsserien fik pludselig travlt med at ringe rundt til holdets spillere, da han søndag formiddag fik en melding om, at en af hans spillere er testet positiv for Covid-19.

– Jeg har været i kontakt med alle spillere nu og selvfølgelig skrevet på vores Facebookside. Mange af vores spillere har familier, som også har været i kontakt med smitteopsporingen. Vi går alle på holdet i isolation, og så må vi vente på to negative tests, siger Nicklas Pedersen.

For alle spillere gælder det, at de skal have taget første test onsdag og sidste test fredag. Det betyder selvfølgelig også, at træningen er aflyst hele ugen. Nicklas Pedersen håber meget på, at der ligger negative tests for alle spillere, inden der igen er kamp lørdag mod Fremad Amager.

– Hvis det viser sig, at nogen er positive, så må vi tage den derfra, siger han.