Regeringen sætter loft for store forsamlinger på 500 personer

Regeringen sætter loft for store forsamlinger på 500 personer
Klargøring på Store Torv. Foto: Jacob Jepsen
| 21. APR 2020 • 08:46
Af:
ritzau

21. APR 2020 • 08:46
Regeringen fastsætter grænsen for store forsamlinger frem til og med august. Loftet bliver på 500 personer. Det oplyser Sundhedsministeriet til Ritzau.

Dermed har regeringen nu slået fast, hvad en stor forsamling dækker over.

Det får dog ingen praktisk betydning i første omgang, da forbuddet mod at samles mere end ti personer fortsat gælder.

Det blev fredag forlænget og gælder indtil videre frem til 10. maj. Det kan blive forlænget yderligere. Det kan også blive hævet, men ikke nødvendigvis til 500 personer.

I et skriftligt svar til DR Nyheder, skriver Sundhedsministeriet:

– Beslutningen træffes som følge af sundhedsmyndighedernes vurdering af, at det fortsat er usikkert, hvordan coronaepidemien vil udvikle sig i Danmark over de kommende måneder.