Professor: Det kan være en god idé at tage feriefondmillioner i retten

ØKONOMI

– Det kan sikkert godt betale sig for dem at prøve at anlægge en sag. Om de vil vinde den, kan jeg ikke sige så meget om, for jeg kender ikke sagen i detaljer, men alene det forhold, at man har en principiel sag, hvor der er en vis procesrisiko kan måske godt få modparten til forhandlingsbordet.

Sådan siger Frederik Waage, professor ved Juridisk Institut på Syddansk Universitet, til sagen om feriefondmillionerne.

Som fortalt tidligere i Bornholms Tidende har Bornholm sammen med Tønder, Roskilde og Randers Regnskov tilsammen cirka 125 millioner kroner i klemme, hvoraf de godt 43 kommer fra Bornholm.

Den uheldige kvartet nåede som de eneste ud af i alt 50 låntagere på opfordring fra Arbejdsmarkedets Feriefod at betale hovedparten af deres lån tilbage, inden tilbagebetalingerne i 2018 blev stillet i bero. Og i januar 2020 stod det så klart, at Beskæftigelsesministeriet ville gennemføre en plan, hvor der blev slået en streg over langt størstedelen af de udlånte midler.

Således blev godt 710 millioner kroner af låneporteføljen på knap 800 millioner eftergivet. Bag den beslutning står forligspartierne V, S, SF, RV og K, og torsdag den 22. oktober sendte Bornholm sammen med de tre andre uheldige låntagere så et brev til medlemmerne af Folketingets Kulturudvalg og Beskæftigelsesudvalg, som har medvirket til forliget, for igen at appellere til, at de overvejer, om ikke de millioner af kroner, som de i alt fire underskrivere har tilbagebetalt til Arbejdsmarkedets Feriefond, skal returneres.

I den anledning har Bornholms Tidende spurgt de fire, om de kunne overveje at tage sagen videre til retten, og som tidligere refereret svarede borgmester Winni Grosbøll, at Bornholm stadig håber på, at sagen kan løses i al mindelighed, men at den i yderste konsekvens kan ende i retssystemet, hvilket både Tønder Kommune og Randers Regnskov var med på.

Borgmester Thomas Breddam, Roskilde Kommune, syntes umiddelbart, at det lød lige vel dramatisk at gå den vej, men er dog rede til at lytte til argumenter for at gøre det.

Det er jo peanuts

Sådan et argument kan Frederik Waage eventuelt bidrage med:

– Vi har for eksempel set en sag med den kommunale udligningsordning, hvor en række kommuner mente, at de var gået glip af mange millioner kroner i forbindelse med udligningen, siger han.

 

Ser man isoleret på Bornholms
og de andre kommuners udgifter
ved at føre retssag, er det jo
peanuts i forhold til,
hvor meget der er på spil

 

– Det endte med, at de involverede kommuner gik sammen om en retssag mod Indenrigsministeriet, hvor de påstod,der var lavet fejlberegninger i forhold til udlændinges uddannelse, hvilket spillede ind på udligningen. Det kostede måske kommunerne en million kroner at få lavet en juridisk forundersøgelse, procesdokumenter, stævning og så videre, men de penge var i det tilfælde godt givet ud. For da de efterfølgende forhandlede udligning med staten, blev retssagen og alene risikoen for at staten skulle blive dømt gjort til en brik i spillet. Det spillede ind i forhandlingerne, om kommunerne ville være villige til at opgive sagen – og det betød efter alt at dømme, at staten var mere imødekommende over for kommunernes krav. Det var et interessant eksempel på, at domstolene fik en rolle at spille i et opgør mellem stat og kommune, og det var en god investering for de berørte kommuner, selv om sagen altså aldrig blev ført videre til domstolene.

– Hvad angår sagen om lånene fra feriefonden, vil jeg – stadig uden at kende til detaljerne – ikke afvise, at det kunne være en god idé for blandt andet Bornholms Regionskommune at inddrage domstolene. Også selv om man må advare imod, at det offentlige bruger skatteborgernes penge på at sagsøge hinanden. Men ser man isoleret på Bornholms og de andre kommuners udgifter ved at føre retssag, er det jo peanuts i forhold til, hvor meget der er på spil, og hvor meget de måske kan få igen på den ene eller anden måde, siger professoren.

Politisk spil

Frederik Waage påpeger, at et vigtigt element i sagen i givet fald vil være, under hvilke forhold lånene blev udbetalt.

– Der vil være nogle væsentlige formueretlige betragtninger, hvad det angår, og det kan blive meget kompliceret at få afklaret , siger han.

– Men umiddelbart betragtet lyder det altså, som om deres sag ikke er fuldstændig uden indhold. Derfor skal jeg ikke afvise, at det for kommunerne kunne være en idé at prøve sig frem til domstolene og ad den vej lægge pres på modparten i forhandlingerne, ligesom vi så det i udligningssagen.

Du mener, at alene det, at man rasler med den sabel, der hedder en retssag, kan sætte skub i noget?

– Ja, sagen blev en brik i det politiske spil, da det handlede om udligning, og fremover kan der måske være andre situationer, hvor Bornholm skal have penge tilbage, hvor man kan tage højde for det her. Altså, hvis der nu skal fordeles kulturmidler eller andre midler ved en senere lejlighed – og ja, det kunne også være i forbindelse med udligningen mellem kommunerne – så kunne den her potentielle sag om feriefondmillionerne spille ind på fordelingsnøglen.

I brevet til Folketingets kulturudvalg og beskæftigelsesudvalg skriver de fire netop også: "Hvis det lovteknisk set er helt uladsiggørligt at sidestille os med de, der undlod at betale deres gæld af inden fristens udløb, håber vi, at I vil undersøge mulighederne for en anden måde at kompensere os på, for eksempel i forbindelse med de igangværende finanslovsforhandlinger"?

– Ja, og det kunne jo netop være i forbindelse med den kommunale udligning, det kunne ske, siger Frederik Waage.

– Jeg synes som nævnt, at den case, vi har derfra, viser, at offentlige myndigheder er parate til at sagsøge hinanden, og at det nogle gange kan give god mening for den ene af parterne. I forbindelse med tilbagebetalingerne til feriefonden har vi et område, hvor jeg ikke skal afvise, at et søgsmål kunne give mening, hvis man ser på sagen helt isoleret fra kommunernes perspektiv, siger Frederik Waage.

 

 

Frederik Waage

Professor MSO (med særlige opgaver) og forskningsgruppeleder Juridisk Institut på Syddansk Universitet.

Hans forskningsområde har hovedfokus på forfatningsret, forvaltningsret og civilproces. Forskningsopgaver inden for domstolskontrol med forvaltningen, dansk forvaltningsret i komparativ belysning og digitalisering ved domstolene.