Produktionsselskab skal transmittere fra Folkemødet

Produktionsselskab skal transmittere fra Folkemødet
Debatter fra seks af Folkemødets sider bliver transmitteret direkte på mødets hjemmeside af produktionsselskabet Make Sense. Arkivfoto: Berit Hvassum
| 7. MAJ 2021 • 12:11
Henrik Nielsen
Journalist

7. MAJ 2021 • 12:11

FOLKEMØDET

Film- og tv-produktionsselskabet Make Sense skal livetransmittere fra seks af Folkemødets 12 debatscener, så hele landet kan deltage og følge med på Folkemødets hjemmeside.

– Vi er utrolig glade for partnerskabet med Make Sense. Det er jo en vigtig opgave, de skal løse med at live-streame så meget indhold på én gang. Det stiller store krav til kompetencer og kapacitet, og vi er glade for, at Make Sense har sagt ja til at løfte den vigtige opgave, siger direktør Camilla Laudrup hos Foreningen Folkemødet i en pressemeddelelse.

Debatterne bliver både tilgængelige live og tidsforskudt. Udover livetransmitterede arrangementer i Allinge byder det digitale program på folkemødet.dk også på livebegivenheder fra hele landet den 17. juni, hvor alle debatarrangører kan lave deres egne digitale arrangementer.