Plejebarnet i Bølshavn blev murermester i Østermarie

Plejebarnet i Bølshavn blev murermester i Østermarie
Andreas Christian Kofoed og Caroline Margrethe boede i Skippergade 1 i Svaneke fra 1937 og til 1947.
SLÆGTSFORSKNING | BORNHOLM | Onsdag 14. juli 2021 • 12:14
Af:
Dorte Kofoed
journalist
slægtsforsker
SLÆGTSFORSKNING | BORNHOLM | Onsdag 14. juli 2021 • 12:14

Trods en vanskelig start på livet i 1864 med en ugift fruentimmer til mor og plejefamilie, klarede Andreas Christian Kofoed sig ganske godt. Dette er også fortællingen om udfordrende slægtsforskning, som tager mange afstikkere.

De fleste børn kender deres bedsteforældre ganske glimrende i dag. Der er som regel ingen problemer i at flytte sig over større afstande for at besøge hinanden.

 

De får deres første biologiske barn, Georg, i 1891,
derefter kommer Ernst i 1892, Agnes i 1895,
Einar i 1897, Peter i 1900, Dagny i 1903,
Elin i 1905 og Elvira i 1907.

 

Men sådan har det ikke altid været. Jeg har tit undret mig over, at min mor ikke kendte sine bedsteforældre bedre, men jo flere slægtssnakke vi har haft, jo større forståelse har jeg fået. Hendes mormor og morfar, Caroline Margrethe og Andreas Christian Kofoed, boede i Skippergade 1 i Svaneke fra 1937 og til 1947. Og det var i denne periode, at min mor, Lykke Kofoed Jørgensen, var barn i Lobbæk.

Andreas Christian Kofoed og Caroline Margrethe i midten.

– Jeg tror, at krigen har haft skyld i, at familierne ikke besøgte hinanden mere, fortæller hun og fortsætter:

– Vi havde ikke engang hver sin cykel og kunne ikke få dæk til dem under krigen, så derfor rullede man sejlgarn rundt om cykelhjulet, og det siger jo sig selv, at man ikke cyklede særlig godt på dem.

Derudover var det mere besværligt at komme til Svaneke. Der gik ikke tog direkte, og de havde heller ikke bil – eller som min mor formulerer det:

– Min far havde hverken bil eller telefon. Det var jo kun slagteren, bageren og vognmændene, som havde det.

Oldefar Andreas Chr. Kofoed i afslappet positur med tøfler på.

Hun husker dog et enkelt besøg hos sine bedsteforældre i Svaneke, og hun mener, at det må havde været kort tid efter krigen. Hun husker deres morbærtræ i gården, og at hendes morfar sad på en gammeldags bænk:

– Det er mærkelige ting, man kan huske nogle gange. Jeg kan for eksempel huske, at han lærte mig at fange fluer, og at han havde bolsjer i skuffen.

Ukendt fruentimmer

Det er min oldefar, Andreas Christian Kofoed, denne slægtshistorie handler om. Og baggrunden for snakken med min mor er, at alle mine slægtshistorier begynder med, at jeg altid spørger min mor, hvad hun kan fortælle. Disse snakke er ofte gode, for der kommer detaljer frem, som kan synes uvedkommende for selve slægtsportrættet, men som er interessante i en anden historisk sammenhæng.

Andreas Christian Kofoed fødsel og dåb Østermarie 1864.

Denne gang blev det også en snak om, hvornår de moderne bekvemmeligheder kom til.

Min mor kunne eksempelvis fortælle, at da de som ganske unge overtog smedjen i Nylars i 1957, havde de en stor gruekedel til tøjvask de første par år. Derefter blev der lejet en vaskemaskine i Nylars Brugs. Det var noget nær en sensation, da den kom ind i hjemmet og kunne vaske det møgbeskidte smedetøj. Men det er jo en helt anden historie.

Denne artikel skal handle om min oldefar Andreas Christian Kofoed, som blev født den 13.november 1864 i Bølshavn. I kirkebogen kan man læse, at hans mor er "ugift fruentimmer Ane Margrethe Kofod" (uden e i Kofod), og at den udlagte barnefader hedder Janus Peter Lau og kommer fra Østerlars. Hans egen mor er også født uden for ægteskabet i 1840, hvor en søfarende Peter Christian Kofoed fra Rønne er udlagt som barnefader.

Næste gang man finder Andreas er i Folketællingen 1870. Her bor han sammen med sin mor, som har giftet sig med Jens Frederik Holm i 1867, og de har fået Georg Frederik Holm, som er to år gammel. Andreas bliver dog ikke boende hos sin mor og sin stedfar, for i 1878 er han blevet konfirmeret i Østermarie Kirke, og her er han plejebarn hos Morten Peter Jensen, som bor i Staalehuset i Bølshavn. Hvorfor han ikke længere bor hos sin mor, har jeg ikke fundet ud af. Måske er hun død på dette tidspunkt.

Andreas' konformation 1878.

Andreas får fine karakterer til sin konfirmation, som består af MG i kundskaber og antagelig i opførsel.

Jeg undrede mig over, hvor Staalehuset i Bølshavn lå, og her fik jeg hjælp fra Facebook-gruppen Bornholms Slægts-og Lokalhistoriske Forening, hvor en flink bruger kunne henvise til en notits i Bornholms Tidende den 14. oktober 1908. Notitsen omhandlede en retssag vedrørende tiendebyrde, som påhvilede Staalehusets ejer, som havde en jordlod i fæste. Her var der uenighed om blandt andet, hvor meget byg og hvede, der skulle betales til sognepræsten i Østermarie.

Ud at tjene

Notitsen var interessant, men det vigtigste var matrikelnummeret, som stod i avisen. Herefter var det muligt at finde Staalehusets nuværende adresse, som er Tuevej 7. Adressen kunne jeg finde via ois.dk ved at søge på matrikelnummeret.

På et eller andet tidspunkt kom Andreas ud at tjene, og det har sandsynligvis været i Rø. For det næste skriftlige vidnesbyrd er nemlig vielsen med Karoline Margrethe Petersen i Rø Kirke den 13. august 1888.

Ved folketællingen i 1890 bor de stadigvæk i Rø og har plejebarnet Jens Peter Nicolai Lund, som er fem år gammel og født i Hasle. De får deres første biologiske barn, Georg, i 1891, derefter kommer Ernst i 1892, Agnes i 1895, Einar i 1897, Peter i 1900, Dagny i 1903, Elin i 1905 og Elvira i 1907. Fire sønner og fire døtre.

Ægteparret Kofoed beslutter sig for at blive baptister få år efter deres vielse, og flere af børnene fortsætter med at være aktive baptister i deres voksenliv.

Fra omkring år 1900 bor de på 16.sg.PC. Strandbygaard i Østerlars, og fra omkring 1903 bor de på 78.sg.Munkegaard Lynglod. Jeg ved, at min mormor, Dagny Kofoed, går på Østermarie Skole, hvor der i dag er Fru Petersens hyggelige café.

Andreas Christian Kofoeds dødsannonce i en lidt utydelig udgave.

Alle deres sønner kommer til at arbejde med murerfaget, og det gør Andreas også. Han står opskrevet som murerarbejder i 1906, murermester i 1911 og 1916 og senere som landmand i 1921 og 1930. Fra 1937 og til 1947 bor Andreas og Karoline i Svaneke, indtil de flytter med deres søn Ernst Kofoed til Strandgade i Nexø. Karoline dør i 1948, mens Andreas dør i 1952.

Navneforvirring

I det hele taget har det været lidt af en udfordring at slægtsforske i Andreas Christian Kofoed. 1870 Folketællingen voldte mig flest problemer, og det var ganske enkelt, fordi folkeoptælleren havde tabt sin fyldepen ned over siderne, så det er svært at se, hvad der står. Derudover staves og skrives min oldefars navn forskelligt i samtlige af de Folketællinger, som han står i. Se blot her:

1890: Andreas Christian Koefod.
1901: Andreas Kristian Kofoed.
1906: Christian Koefoed.
1911: Andreas Kofoed.
1916: Kristian Kofoed.
1921: Christian Kofoed.
1930: Andrias Kristian Kofoed.

Folkeoptælleren har tilsyneladende tabt sin fyldepen ned over siderne.

Det kan være temmelig bøvlet, når man skal søge på tværs af arkiver. Ilan Melchior fra slægtsforskningsportalen MyHeritage siger: "En af de største udfordringer for slægtsforskere er, når de dykker ned i folketællinger eller andre historiske optegnelser for at finde informationer om deres forfædre, at stavningen af personers navne kan ændre sig fra år til år. MyHeritage har forsøgt at gøre arbejdet lettere for slægtsforskere ved at udvikle en teknologi ved navn Record Detective, som foreslår yderligere optegnelser, når man kigger på en specifik optegnelse. Teknologien tager nemlig lignende stavemåder i betragtning, hvis andre informationer, som fødselsdato, er ens mellem optegnelserne".

Slægtsforskning er udfordrende og tidskrævende, og man bliver aldrig helt færdig med sine slægtsportrætter.

Døtrene Dagny, Agnes og Elvira ved forældrenes grav i Nexø.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

FÅ ABONNEMENT