Pensionistforening starter med tur til bryghus

Pensionistforening starter med tur til bryghus
Nykerpensionister besøger Svaneke Bryghus. Arkivfoto: Allan Rieck
| 11. AUG 2020 • 14:46
Af:
holger-larsen

11. AUG 2020 • 14:46
Nyker Pensionistforening starter efterårets aktiviteter efter at have holdt en længere pause på grund af covid-19.

– Der er naturligvis taget alle hensyn til afstand med mere, når turen onsdag den 26. august går i bus fra Nyker Forsamlingshus til Svaneke Bryghus, hvor der venter en let frokost, oplyser foreningens formand, Sven-Erik Sørensen.

Derefter fortælles historien om bryghuset og den fantastiske udvikling det har været igennem. Historien vil være krydret med lidt smagsprøver, så ingen går tørstige hjem eller er i tvivl om, hvordan de liflige dråber fra bryghuset smager.

Der vil være mulighed for at se Svaneke Torv på egen hånd, før bussen igen sætter kursen mod Nyker.

Af hensyn til fordeling af pladserne i bussen – og på bryghuset – er der tilmelding efter "først-til-mølle-princippet" til formanden.