Påvirket bilist fik beslaglagt bilen
Arkivfoto: Jacob Jepsen

POLITI | BORNHOLM | GRATIS
8. JUL 2021 • 08:40
Henrik Nielsen
Journalist

Påvirket bilist fik beslaglagt bilen

Bornholms Politi modtog onsdag klokken 19.20 flere anmeldelser om en bilist, der kørte hasarderet fra Hasle mod Rønne og blandt andet havde påkørt et vejtræ.

En patrulje fik standset køretøjet, og en alkometertest gav så højt et udslag, at den 49-årige mandlige bilist fik beslaglagt bilen og førerretten administrativt inddraget på stedet. En blodprøve skal nu fastslå promillen.

Samtidig blev en 48-årig mand standset i bil på Ejnar Mikkelsensvej i Gudhjem. Han fremstod påvirket af både narko og alkohol og måtte også en tur på hospitalet for at få udtaget en blodprøve.

Ved 03-tiden natten til torsdag blev en 37-årig mand sigtet for spirituskørsel i Allinge. Han var kommet kørende ad Vangevej og fortsatte lige over i krydset ved Vestergade, hvor han påkørte en ejendom.

Politiet udførte også trafikkontrol onsdag. ATK-bilen målte i fem timer på Søndre Landevej ved Nylars. fem bilister kørte hurtigere end de tilladte 80 kilometer i timen. Højeste hastighed blev målt til 102 kilometer i timen.



Rubrikannoncer

Med flere tusinde besøgende hver dag, vil din rubrikannonce her være et godt sted at få dit budskab ud.


Flere nyheder